Seatrouting – kystfluefiskeri efter havørred

Læs og lær om havørredfiskeri på kysten med flue

er ikke bare . Forstået på den måde at man ikke altid “bare” kan gå ind i en tabel og se hvornår tidevandet er på sit højeste eller laveste. I den forløbne uge blev jeg selv offer for dette, da jeg “lige” havde glemt det der med vindstuvningen. Men det endte godt…

Snydt af tidevand

Jeg ved jo godt at det eneste rigtige er, at gå ind på hjemmesiden for “Forsvarets Center for Operativ Oceanografi” for at checke tidevand. Jeg har jo selv skrevet det i artiklen “Den Gode Planlægning“.

Men nogle gange siger og skriver man noget og ender med at gøre noget andet – for jeg havde jo fuldstændig styr på det tidevand, da jeg torsdag i sidste uge, så muligheden for at tilbringe nogle timer på en fin sommerplads. Jeg havde regnet frem fra weekenden og endda også været forbi tabellen hos DMI, så det var ganske vist at der ville være højvande klokken ca 18.

Problemet var bare, at da jeg nåede frem lidt over klokken 19 (ville gerne have haft højvandet med, men det tillod familien ikke) så det ualmindeligt lavt ud. Store vadeflader som inviterede til sandormegravning mere end . Jeg checkede tabellen igen – jo den var altså god nok. Der burde være højvande.

Som vadehavet

Da jeg nåede pladsen var makkeren ligeså paf som jeg selv – hvor var vandet dog henne? Og så måtte vi lige snakke situationen igennem over en øl. Joeh – der havde været østenvind i lang tid og nu kom den så kraftigt fra vest. Jo – det gav vist meget god mening at tingene var som de var – desværre. Vi måtte indrømme overfor os selv at vi ikke havde gjort hjemmearbejdet ordentligt.

Pladsen har det bedst når der er godt med over revet og den er oftest hårdest efter højvandet. Men nu sad vi her og stirrede ud over et der bare lå stille hen – uden vand. Havde vi set forkert i tabellen? Næeh- ikke umiddelbart. Men strømmen kunne vel komme? Men nej – det gjorde den ikke og fiskeriet viste sig at blive ligeså svært som frygtet. Med andre ord – vi trak en nulbon.

Hjemme igen

tidevand

Dagen efter var det tid til at se nærmere på hvad der var sket på pladsen og førnævnte hjemmeside kunne vise os, at den fine top, som skulle have været den 9. klokken 17, ganske enkelt var visket ud og erstattet af støt stigende vand som aldrig gave nogen strøm af betydning.

I stedet for at dvæle ved fiaskoen, kastede jeg et forelsket blik på den fine top tidligt om morgenen den 11. Se det var da noget som måtte kunne kaste noget strøm af sig? Weekendprogrammet tillod ikke de store udskejelser, men der kunne præcis kastes 2-3 timers kystfluefiskeri ind fra klokken 4 om morgenen. Vinden ville være kastevenlig, så der blev sat et stort fedt kryds. Solotur – touch’n go!

Perfekte forhold

NU var hjemmearbejdet på plads og planen skulle bare eksekveres: Den lokale nattergal byder mig velkommen da jeg træder ud af bilen efter den halve times køretur. Jeg er i god tid, for grejet ligger stadig i bilen fra den forrige tur. Morgenmaden er også blevet begrænset til et minimum og morgenkaffen fortæret i bilen, nynnende “those summer….. niiiiiiiiiights” fra Grease. Nu ER sommernætterne her og jeg VED at jeg bliver ramt af melankolien igen når august holder sit indtog. Men lige nu er det ligemeget – der skal bare suges sommernat/morgen til den store guldmedalje.

Nattergalen afløses af en knapt så venlig strandskade, som tydeligvis mener at jeg er kommet for tæt på dens rede idet den kommer susende som en anden kamikazepilot imod mig – under højlydt skrigen. Som Keld fra Olsenbanden vælger jeg at mumle “Ja ja – jeg ska’ nok” og skyndsomt fortrække mod pladsen.

Ude på pladsen er vandet stadig stigende. Jeg tager den med ro, får samlet stangen og får sat en brun på til det indledende raid. Det bliver kun til et par små kontakter inden der ryger en Pattegris på. Jeg må erkende at der er nogen forsinkelse på det tidevand igen og jeg begynder at komme i tvivl om hvorvidt jeg får selve vendingen med inden jeg må drage hjemad.

Endelig

P1030996 - Copy

Vinden tiltager og driller lidt. Den kommer ind skråt forfra, men fra den rigtige side. Den er kølig og jeg tænker at det har været fint med nogle dage med lavere temperaturer. Vandet er stadigvæk ret lunkent og jeg kommer til at tænke på at vi er røget MEGET hurtigt hen over “de gode havørredtemperaturer” i år. Det tog ikke lang tid at komme fra de 7-8 grader og op til næsten 20.

Vandet er glasklart og jeg når at tænke at med det klare vejr kan det hurtigt blive svært hvis der ikke sker noget snart, nu hvor solen er stået op. Og netop som stangen løftes til kast sker der noget! Det vil sige – havørreden tager da stangen allerede har passeret klokken 12 – og så er det sin sag at give tilslag. Først tror jeg egentlig at det er en og håber at den kan slå sig af, men hurtigt bliver det klart at det er en af de tykke – dem vi bedst kan li’.

Jeg får bakket og strammet ordentligt op imens jeg hurtigt får linen på hjulet inden den går i blæretangen. Der er ikke meget knald på havørreden egentlig, men hver gang den kommer ind snurrer den rundt og tager en stille tur ud igen. Jeg ser at den er godt kroget og tager den helt med ro og snart kan jeg lande endnu en tyksak lige over de 50 cm. Herligt! Den får med en sten og kommer med hjem til gryden.

Og én til

Jeg er hurtigt tilbage på banen hvor det sker og det varer ikke længe inden en havørred mere tager grisen. Denne gang er der fut i fejemøjet og den er snart i luften og snart på dybt vand. En ilter sag som ikke har tænkt sig at overgive sig.  Men det bliver den altså nødt til, for også denne gang er den fint kroget. Frem med kameraet til et hurtigt billede og så tilbage til det lunkne vand igen. Denne gang en sag på lige under de 50 cm – men betydeligt mere levende end den større bror fra før.

Så er man jo i syv sind. For det er nu det sker og bagkanten kommer galloperende med fuld fart. Fruen skal afsted og det er næppe befordrende for udgangstilladelserne hvis man brænder hende af. Men nøj – hvor kunne man – som så ofte før – godt bruge noget tid til liiiige at få det fulde ud af situationen og liiige se om der ikke var en af de helt store som ville lege med. Men sådan er det jo altid 🙂

Det blev til en af de gode påmindelser om at få styr på sine data inden man kaster sig afsted på tur. Selvfølgelig skal der være plads til at man bare tager afsted når tiden er til det, men når man nu bilder sig ind at man har styr på sit tidevand – så gælder det også om at have det.

Den lille havørred fik lidt filmtid, da den røg ud igen:

 

 

 

2 kommentarer til “Tidevand og havørred- få styr på det!

  1. mik siger:

    Hej Torben, et forrygende godt og levende foto du (?) har taget af fluefiskeren. Sol, lyset, vandet, farverne og fluelinen med en masse energi der følger med bundgarnspælene i vindretningen på tværs af billedet.
    Det var bare det
    vh mik

    1. seatrouting siger:

      Hej Mik
      Tak skal du have. Jeg går ud fra at det er det som roterer i toppen af siden? Det er faktisk et af mange timelapse billeder under solopgangen. Du kan se hele sekvensen her:

      Mvh Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.