Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

Lige pludselig er jeg ikke i tvivl længere: Min skal skiftes! I denne weekend var det en af de gange, hvor en knude på en  faktisk betød at en stor huggede. At den så ikke blev hængende er en HELT anden sag. Læs med her:

En pæn række af nulture

Jeg synes egentlig at det gik så godt. Fine aprilture med fine fangster. Men så gik det atter som det nogle gange gør. Nulturene indfandt sig igen. Jeg startede ud med en tur til min gamle hjemmebane ved Frederikshavn. Det gode ved at fiske havørred ved Frederikshavn er, at der kun er 3-4 pladser, så man ved hvor man skal hen. Det dårlige er, at der kun er 3-4 pladser…

Kysten syd for byen er min favorit, så den fik et aftensbesøg i starten af maj. Der var masser af springende havørred (ca. 15), men udenfor min rækkevidde. Jeg var grundigt træt af IKKE at have pakket flyderen ned indtil en garnfisker, med milimeters præcision, fik lagt sig , netop der hvor de hoppede. Han kendte GODT den plads… og så hoppede de ikke mere.

Rimte fra StevnsEllers har det været lidt på de sædvanlige pladser samt en enkelt tur til en ny plads på , hvor Kenneth og jeg desværre kun røg ind i og . Kenneth havde fået en fin havørred et par dage før så det var fint at kigge forbi igen. I morgengryet var der liv helt inde ved strandkanten, så vi måtte jo lige se om det var eller . Men det var . Rimten brillierer ved at gå tør for kræfter efter 3 ryst med hovedet, så da vi hver havde fanget tre måtte vi videre. Kort efter mistede Kenneth en fin fisk og resten af turen bestod af hornfisk. Burde vi have overvejet at bruge tiden på ørreder frem for ? Måske – men det var nu ganske underholdende da de trods alt havde en fin størrelse.

Gang i strømstederne igen

Sidste år i slutningen af maj, startede fiskeriet på strømstederne så småt op om aftenen og natten. En af aftenerne i den forgangne uge røg jeg afsted, blot for at konstatere at det da vist ikke rigtigt var begyndt endnu.
Woolly Bugger var eftektivIkke desto mindre ville jeg afsted igen lørdag morgen. Morgengryet passede sammen med højvandsskiftet og med ufattelige mængder af selvdisciplin, lykkedes det mig at være på plads klokken 03:30. Jeg strøg direkte forbi det lille på vejen derned og nåede pladsen 20 minutter før strømskiftet. Fantastisk ramt! På med en og så i gang. 4 kast senere var der bud efter den da en fin havørred mellem 40 og 50 cm indhalerede den fuldstændig. På trods af at krogløseren var indenfor rækkevidde, formåede jeg ikke at få fluen ud af havørreden uden at gøre skade på den, så den røg med til gryden.

Det giver altid store forhåbninger til resten af dagen når man får havørred i de første kast, men strømstedet forblev dødt og jeg røg ned på det nærliggende rev, som trods perfekte forhold ikke kastede andet end horn af sig. Tilbage til første plads igen.

Når en skydeline bare bliver FOR slidt

En krøllet skydelineJeg oplever altid det samme med mine skydeliner: Den første krølle afløses af næste krølle, som afløses af næste igen. På et tidspunkt begynder 1. og 5. krølle at arbejde sammen og laver 8. krølle og jo flere der kommer desto hurtigere kommer der nye krøller. Irritationen vokser indtil jeg tager mig sammen til at skifte linen.

Tilbage ved strømstedet er det netop sådan en knude der giver en på “opleveren”. For titusindene gang denne morgen skal en knude på min skydeline løses op inden jeg kunne starte line indtaget. Fluen hedder nu Pattegris og den ligger et stykke ude i strømmen for enden af en lang line. Jeg står og løsner knuden på min skydeline og netop som den er løst op hugger en havørred, næsten inde ved land (linen er svinget ind i strømmen og hænger næsten slapt for enden). Jeg står med vinkel på stangen og hæver pr. refleks. Det udløser to- tre meget kraftige dunk og jeg ser en bred sølvside dybt nede i det klare vand 25 meter ude. Efter 2 sekunder bliver linen  slap og de obligatoriske eder flyver ud over vandet. Men jeg ved det jo godt – fiske der hugger på den måde er man næsten dømt til at miste. Det er lidt ligesom ved laksefiskeriet hvor man også ofte mister de fisk, der tager fluen når den hænger ret ned ad elven. Her har jeg ydermere vinkel på stangen i forhold til linen og kan næppe sætte en krog hårdt – 25 meter ude.

Enden på det bliver en beslutning om at nu SKAL den skydeline altså skiftes. Så det gør jeg. Knuden gav godt nok kontakt til havørred, meeeen…

Kaffe og filosofi

Life is to short for bad coffee and bad fishing gearJeg tager lige revet igen på vejen hjem – det kan jo være. Men nej – de vil ikke. Frem med kamera og kaffe – ro på. Jeg får hurtigt selskab af de lokale får som nysgerrigt kigger forbi. Jeg kvitterer ved at bruge dem som fotomodeller.

Jeg kommer til at tænke på en samtale med min kone i ugens løb. HVAD det er som vi, ud over roen og freden, søger i kystfluefiskeriet. Fighten? Fangsten? Æren på de sociale medier og blandt vennerne?

Selv er jeg ikke i tvivl, for jeg har med jævne mellemrum mærket længslen som en anden narkoman. Og nu senest efter en periode uden fangst. Det er “the take”! Jeg vendte det kort med Kenneth på seneste tur. Det fedeste take er når man, efter et langt kast, tager 1-2-3 træk og så smasker den på med et ordentligt rabalder. Den følelse er vistnok det jeg søger mest. Og når jeg ikke har fanget havørred et stykke tid, så forsvinder følelsen langsomt – lidt som når man ikke længere kan se ens tabte kærlighed klart for sit indre blik efter længere tids afsavn.

Nu har jeg smagt det søde sukker igen. Så det skal nok holde lidt – 2-3 dage måske. Men lige nu har freden indfundet sig

Tre får

Selskab på turen er altid godt. Også selvom det siger Mææææææh.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.