Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

Med en ny line fra Innovation var der lagt op til en fremragende 1. Maj. Dagen har i år den yderst uheldige egenskab at den ligger på en søndag. For mit vedkommende betyder det en fridag mindre. Ikke desto mindre er det altid en herlig dag at komme til vandet på. Jeg havde hele dagen fri, men desværre kun bil indtil sidst på formiddagen, så det var om at komme tidligt ud. Undskyldningerne var mange i bekendtskabskredsen: Tømmermænd og konfirmationer var nogle af dem – men Michael var frisk.

Vi ville få højvandet med hvis vi tog nordpå, men vi havde forhåbning om at undgå hornfiskene lidt hvis vi tog sydpå, så det gjorde vi

Uh – det er ved at være tidligt

Med en omvej omkring Slagelse og en god gåtur fra P-pladsen skulle vi op før fanden fik sko på. For mit vedkommende ringede uret 02.45, men da havde Michael allerede være oppe en lille time grundet støjende overboere.

Jeg kan godt stå op hive klunset på og kaste mig i bilen, men det kræver at det hele er pakket aftenen i forvejen – ellers er det sikkert som amen i kirken, at jeg glemmer et eller andet vitalt. God ro på og kaffe er løsningen hvis jeg vil nå frem til vandet uden at glemme hjul og deslige.

Fremme ved P-pladsen fik vi hurtigt rigget til og begav os på den gode gåtur til et af favoritstederne hen imod . Pladsen kræver typisk lidt temperatur for rigtigt at starte op, men det var et forsøg værd, da der også lå fine på vejen som for nyligt kastede en god fisk af til mig.

Den der line fra Arcticsilver Innovation

EDIT: Linen har siden fået en ny chance og er nu anmeldt her

Arcticsilver MicrodiameterJeg havde selv modtaget den nærmest mytiske WF line fra Arcticsilver Innovation – vundet som præmie i en konkurrence. Den er blevet rost til skyerne af alle som har haft den i hænderne. Selv havde jeg min tvivl: 11 meter klump på kysten til en fyr som i forvejen døjer med lavt bagkast? Og så det der med at bruge en WF når man har vænnet sig til et / setup.

Prøves skulle den, så den var aftenen i forvejen blevet rullet på et af mine ældre hjul. Så måtte vi se hvad den kunne

Solsortene skrålede løs – iblandet grisehylene fra de lokale blishøns, da vi låste bilen og traskede mod pladsen. Netop da ankom næste fisker – som varsel for hvor mange der siden skulle dukke op.

En meget kort anmeldelse

Egentlig havde jeg forestillet mig at Arcticsilver linen skulle bruges i den nærmeste fremtid. Egentlig ikke for at lave en test eller anmeldelse for den er anmeldt af både Rune Westphal og Steen Ulnits – men mere for liiiige at danne min egen mening.

Jeg skal holde det helt kort. Jeg fiskede med den maksimalt en halv time i let sidevind fra den rette side. Perfekte forhold. Jeg var decideret uvenner med den og kunne slet ikke fornemme hvornår den rette linelængde var ude. Når den var der syntes jeg at jeg fik nogle kast med uskønne linebuer og jeg kunne ikke tilnærmelsesvis lægge 30 meter ud.

Det gjorde egentlig udslaget. Jeg er et utålmodigt menneske, som ikke vil bruge x antal ture til at vænne mig til en line. det er min fisketid for dyrebar til. Så efter en halv time røg skydehovedsetuppet på igen. Slut, prut, finale.

Al respekt for at Arcticsilver linen fungerer for nogle – den gør det ikke for mig

Til badekarene

Michael havde fortsat affiskningen af det primære spot uden at mærke noget, så jeg søgte mod badekarrene lidt tilbage. Det var tydeligt at der var høj vandstand trods lavvandet, men jeg kunne akkurat nå bagkanten ved at gå lidt på tæer. Igennem det første badekar blev det til lidt pilleri, men ikke mere. Sikkert .

Michael var efterfølgende klar til nyt vand, så vi gik længere tilbage til et lille der adskiller to badekar. Solen var stået op og jeg besluttede at der skulle fotograferes lidt. Michael spillede med for inden længe krogede han en fin fisk som straks kvitterede med at ryge lodret ud af vandet. Så skulle der skydes!

Det var jo helt forrygende! Fisken viste sig fra den fotogene side og jeg lod lukkeren snurre. Michael fik årets første hjemtagningsfisk. Det viste sig siden at den havde guffet i stor stil, så Michaels lille fiskeimitation havde ramt plet.

Det forrygende ved sådan en fangst er, at Michael kan glæde sig over fangsten og jeg kan glæde mig over nogle gode skud i kassen. Så kan man hurtigt blive enige om at livet er herligt og traditionen tro skulle det fejres med – kaffe.

Efter en hurtig kop var vi enige om at se om ikke der skulle være flere og knapt havde Michael fået fluen ud før en god fisk speedede op 5 meter fra fluen og overfaldt den – UDEN at blive hængende.

Jeg selv hoppede i det næste badekar- helt inde i vandkanten hvorfra jeg stadig kunne nå bagkanten. En hurtig affiskning gav dog ikke noget.

Masserne kommer til

Der var allerede kommet flere til, men nu fortsatte det. Det myldrede med folk, med både spin, bombarda og flue. Her gik vi og troede at pladsen var lidt småhemmelig og så var der flere folk end vi længe havde set.

Men det blev til glade gensyn med folk vi var stødt på andre steder og så tager den ene gode historie den anden – og æder fisketiden lige så stille. Men vi nåede vidt omkring: til Gaulas og Orklas mere eller mindre kendte vald og fiskeriet på dem, til tidligere lokale storfangster osv osv. Gode snakke med ligesindede – hvad mere kan man så forlange?

Under en af snakkene var der pludselig fisk i badekarret og vi strøg efter dem, dyngede dem til i og småfisk og , men de ville ikke noget. Dvs – jo – jeg fik et solidt hug på en Guldbasse, men heller ikke den ville blive hængende.Stimen trak tydeligt igennem badekarret, men vi fandt aldrig ud af om det var ørreder, hornfisk eller tidlige .

Men skidt med det. Solen skinnede, varmen var tilbage og vi var “happy”

Kommentarer?