Havørred på "beep"

Det er altid godt at planlægge sine ture. Michael og jeg havde talt lidt om nogle forskellige pladser som egentlig ville se hæderlige ud, men under indtagelse af morgenmaden havde vi begge, hver for sig, siddet og kigget på en bestemt plads, hvor der ville være god strøm.

“Vi kunne også tage til “beep”” lød det hurtigt fra Michael. Jeg var frisk og kort tid efter rullede bilen mod kysten.

Hvorfor nu “beep”?

Normalt går jeg ikke meget op i at hemmeligholde de pladser jeg fisker på. Dels er det ofte kendte pladser som man kan læse om alle steder og dels har jeg den holdning at en fanget havørred siger mere om fiskeren end om pladsen. Der er havørred overalt – men selvfølgelig  er nogle pladser bedre end andre. Nogle af disse pladser er velbeskrevet og andre pladser er lidt mere hemmelige. Denne plads er en af de mere hemmelige (selvom den er beskrevet på nettet) og selvom jeg personlig har kigget efter den flere gange på Google Maps, har jeg ikke taget mig sammen til at komme derhen. “Beep” pladsen er hverken bedre eller dårligere end mine andre pladser (tror jeg), men når jeg er gæst på en ny plads, som vises frem af en som kender den godt, så går jeg nu lidt mere stille med dørene.

De to

På vej til pladsen er der rig lejlighed til at høre om tidligere tiders meritter på pladsen. Imens dagens første kop kaffe indtages, beretter Michael om store der er landet på pladsen – eller rettere pladserne – for der er hele to fine rev. Planen er at starte på det første lille rev og fiske det af fra land og siden tage det store rev i flyderingene. Vi kommer til at fiske hen over lavvandsskiftet og på det store rev kan man angiveligt vade laaangt ud ved lavvande. Men med ringene er vi sikre på at kunne dække det og det giver os muligheden for at nå eventuelle fisk som ses langt ude.

Vi er hurtigere fremme end forventet og kan blot ane en svag lysning mod Øst. Der er rigeligt med tid til en ekstra kop kaffe og flyderingene kan pumpes op i ro og mag inden turen mod vandet.

Nye skydehoveder

Jeg selv ser meget frem til at få testet et nyt skydehovede. Jeg har for kort tid siden købt RIOs seneste generation af “Coastal Seatrout SHD” hos Daniel. Det kaster forrygende, men er meget langsomt synkende. Zpey har lukket ned for produktionen af deres Scandic Saltwater , som ellers har været mit foretrukne tungere hoved, men da jeg kun har det i 18 gram og den nye LOOP stang kaster bedst med 16, har jeg været lidt på bar bund.

Sammen med stang og hjul vandt jeg også en LOOP line. Jeg kender LOOPs “ Stream” WF line som er helt fantastisk med et kort hoved (9,5 meter for en WF7). Derfor bestilte jeg den nye intermediate udgave med. Ikke for at bruge den som helline, men for at skære hovedet af og omdanne det til skydehoved.

Jeg havde dog ikke gjort mig klart at der var monofil kerne i. Jeg forsøgte nogle gange at opløse coatningen med acetone, men det kunne kernen ikke holde til. Det lykkedes dog at trække den af uden brug af acetone og SÅ kunne knuderne holde. Der blev lavet et Perfection Loop i begge ender, som blev dækket med LOONs “Knot Sense”. Og så var der er par flotte løkker – klar til brug. Hovedet blev knyttet på min Varivas aftenen i forvejen og for en gang skyld huskede jeg at lægge hjulet i vand natten over – så bliver skydelinen nemlig som smør – på den fede måde.

P1030875---Copy

Efter en tur i vand natten over bliver Varivas skydelinen blød og lækker.

 

Første Rev

Det lille rev er knapt et rev – faktisk blot en pynt som rager ud i et badekar. Vi bliver enige om at give det et hurtigt forsøg inden “hovedrevet” skal indtages og efter få kast sætter Michael krogen i dagens første havørred – en fin springer på lige over målet. Michael går med Pinky og og springfyren har nappet rejen.

Efter en hurtig affiskning går vi mod det store rev. “Kan man ønske sig mere” spørger Michael? “Mjoeh – lidt mindre klart vand” svarer jeg. Men Michael har ret for det er fine forhold. Let vind ind fra venstre side og små dønninger. Man kan se eventuelle havørreder i overfladen, men der er også fint gang i vandet. Nu mangler vi bare havørrederne.

I ringene

“Måske skulle vi have fisket af fra land først” siger Michael, da vi stryger ud i ringene. Jeg har selv tænkt tanken, men agter egentlig at lægge mig på ret lavt vand i det første træk. Personligt tror jeg egentlig at en flydering skræmmer havørrederne mindre end en vadende person. Ofte tager havørrederne helt tæt på ringen, så så længe man ikke leger speedbåd med ringen er det ok.

IMG_5512Michael lader sig drive med vinden lidt udad imens jeg langsomt padler mod strøm og vind – ganske tæt på land. Jeg kører endnu en gang med dobbeltsetup – som ophænger og Polar Magnus som endeflue.

Bunden ser fantastisk ud med en blanding af store sten, klatter med ålegræs og blæretang. Sand nogle steder og stenbund på andre. Med andre ord – varieret. Jeg får manøvreret igennem nogle gamle bundgarnspæle og får kort efter et kontant dobbelthug – DUNK, DUNK! Men “dunkene” bliver ikke hængende og selvom der fiskes hen over den igen, vil den ikke mere.

Fri af pynten kommer der mere vind og da jeg ser Michael komme tilbage til fods og jeg selv skal tisse, går jeg i land. Der må mere kaffe til. Michael har ikke set eller mærket noget, men vi er  begge enige om at der må være havørreder her.

To timer senere er vi enige om, at det er der sgu’ nok ikke alligevel. Inden da har vi fisket strækket af fra kysten og vadet ganske langt ud på revet. Men vi ser eller mærker ingen havørreder – og vi undrer os.

Bad Carma?

Vi beslutter os for at slutte af med at drive for vinden imod første rev. Michael ligger ca 100 meter foran mig, så jeg kan let følge med i hvad han laver. Denne gang lægger jeg mig længere ud og lægger gang på gang fluen ud over de perfekte forhold. Det nyklippede skydehovede kører som en drøm og jeg roser mig selv for at have set potentialet i WF linen. Men de slemme tanker kommer også snigende – som de nu gør når man ikke rammer fiskene. Er der et element af dårlig karma der har ramt mig fordi jeg slog nedgængeren ihjel på Møn? Kunne jeg have gjort mere for at få fluen ud af den i live?

Jeg er egentlig ikke overtroisk, men manglen på havørreder kan nogle gange lave et “magic mind trick”. Men med hovedet ved jeg godt at fiskeri jo egentlig bare er et spørgsmål om sandsynlighedsregning hvor man kan skrue på en række parametre, men hvor tingene også skal flaske sig for at man rammer og lander havørrederne.

Tilbage på første rev

Jeg bliver flået ud af min åndelige rejse, da jeg ser Michael slå fuld bak i flyderen. Så har han sgu’ fisk igen. Jeg ser kort efter lidt plask omkring ham, men kan ikke se nogen fisk.

Jeg selv undres bare over at det perfekte rev ikke kaster en havørred af sig – alt imens jeg driver videre.

Kort efter går der kluddermutter i ophænger og og jeg bliver enig med mig selv om at trække stikket for i dag. Endnu en nullert lurer i horisonten.  Michael kommer også ind. Det viser sig at han krogede en god havørred som var på i ca. 10 sekunder uden at han fik set den. Umiddelbart efter hugger en mindre fyr fluen. Michael har ligget længere inde end jeg og fisket i et badekar som fint kan nås fra land. Badekarret ender nede ved det første rev og vi enes om lige at traske det igennem inden hjemturen. Og netop som vi står og ser på sagerne opdager vi en fin strømkant en kastelængde ude. Jeg får sat en ny spids på og skifter til en en Variant med Diamond Eyes på.

P1030887---CopyMichael går forrest ned over og jeg følger efter i slipstrømmen. Han kaster skråt på kysten og langs med og jeg koncentrerer mig om at få fluen helt ud. Ret hurtigt kroger og lander Michael en målsfisk. Jeg følger efter med en i samme størrelse – endelig en havørred. Michael fanger endnu en og jeg bestræber mig på at nå strømkanten – uden at vade ud i selve badekarret.

Endelig fisk

Og så sker der det som jeg næsten holder mest af. En havørred tager fluen helt ude i kastet. Ikke noget med at tage 4 eller 5 træk med fluen. Nej – i første indtag siger det BANG og en fin havørred ruller i overfladen. Jeg strammer op og træder et par skridt baglæns samtidig med at stangen løftes. “Let the dance begin”!

Hurtigt kommer de få meter line på hjulet – havørreden ruller en enkelt gang i overfladen – tager et kort udløb på 2-3 meter. Og SÅ vender den ellers om. Den fløjter i fuld fart ind foran fødderne på mig imens jeg givet Opti Runner hjulet fuld pedal. Al kontakt er væk undervejs og jeg er sikker på at jeg har tabt den, men da linen bliver stram igen sidder den der stadig. Den synes imidlertid ikke at den er kommet helt tæt nok på land, så den stryger forbi mig og næsten op på stranden. Her går den så på tværs igennem blæretang og sten.

Flot havørred fra "Beep"“Du skal få den ud fra tangen” brøler Michael på afstand. “Ja tak- men det er sgutte mig der bestemmer” gjalder jeg tilbage. Havørreden får klippet et par tangbuske og falder til ro. Jeg begynder at rode efter min nyindkøbte landingshandske, som på ingen måde er hverken Orvis pris eller kvalitet. Den er også syet efter kineserhænder, så det kræver lidt arbejde at få den på. Men kort efter kan fisken landes – en fin blankfisk på 59 cm. Dagen er i den grad reddet.

Karmasnakken forstummer. Pludselig kan jeg igen høre lærken synge og se gæssene og den blå kærhøg trække nordover. Der skal ikke altid så meget til …

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *