fladvand

Det blev til fladvand på trods af at udsigten så ret god ud, da og jeg midt i ugen diskuterede hvor weekendens tur skulle gå hen. Vi havde ikke så meget tid til lørdagsturen, men havde begge mod på de ca. 5 kvarters transport til . Dagen i forvejen ville der være fint med pålandsvind, så vi havde klare forhåbninger om et godt svæv i vandet. Så måtte vi leve med den svage fralandsvind…

Fiskeri i fladvand

“Man kan se hvis en slår en prut” siger jeg til Kenneth da vi kommer ned til vandet, der ligner et spejl – hele vejen til længere nordpå.

Det har sin helt egen charme dette fiskeri  i de svære forhold. Efter flere dage i 8 m/s synes jeg egentlig selv at det er ok med en dag med stille vejr – vel vidende at man ikke gør fiskeriet lettere for sig selv. Vi skal bare have godt med svæv i vandet – så skal det nok kaste af sig.

Desværre har meteorologerne trukket i land de seneste dage, så den gode vind direkte på kysten, dagen i forvejen, er lavet om til let sidevind. Vandet er da også, med undtagelse af visse pletter, glasklart. En potentiel nulbon lurer fra start, men med udsigten til en flot solopgang og noget fred i sjælen så er det helt ok.

P1030856 - Copy

Man kan leve længe på sådanne solopgange.

Vi får fordelt os på spottet og fisker hver især 50 meter af mod højre inden det er tid til samling og en hurtig kop kaffe. Vandet har hos begge ligget helt fladt uden en krusning, men netop som den første tår er sippet indenbords, viser en havørred sig på det lave vand 20 meter fra kysten.

“Skal du ta´den?” – spørger Kenneth, men jeg vil hellere tage billeder og af ham når han kroger monstret. Allerede her få vi første indikation på at det kan blive en svær dag. Jeg er overbevist om at havørreden tager hans fluer, men hugget udebliver. Kenneth går med en større ukendt pløk som endeflue og en Kobberbasse som opgænger. Det skulle da nok kunne virke.

TORBENKASTERJeg smider kameraet fra mig og går ud på venstre side af Kenneth. En havørred viser sig hurtigt indenfor min kasteafstand og den dænges til i mit fluesetup. Polarmagnus og Guldbasse. Men det virker voldsomt på mig i det stille vand og dobbelsetuppet erstattes af en lille mysisimitation, da vi har set mysider under land. På et tidspunkt viser der sig en havørred 2 meter fra hvor min flue er landet, men stadig – ingenting.

Imens viser en havørred sig til højre for Kenneth og han lister tættere på den og kaster til den. den virker ret stor efter hvirvlen at dømme, men heller ikke den vil lege med.

IMG_6401jpgVi sætter os med endnu en kop kaffe – dvs den første står der endnu og er blevet kold. Hurtigt efter viser havørreden til højre sig igen og denne gang kaster jeg mig frådende over den på trods af udsigten til endnu en kop kold kaffe. Jeg  bytter til som normalt er en fin imitation af , men – nada.

Jeg rykker tilbage til Kenneth – nu for at hælde den tredje kop kaffe op. What dælen do we do? Jeg ser en af de helt store hvirvler 100 meter ude og endnu længere til højre for os. Vi er hurtigt enige om at den ikke kan nås fra land. Hvorfor var det nu liiige at vi endnu en gang lod være med at tage flyderingene med? Der går ikke land tid før den ses igen – bare lige for at gnide salt i såret.

Heldigvis viser en ny  god havørred sig 50 meter til højre for Kenneth. Sikkert den vi har set tidligere. Han fisker hurtigt hen imod den imens jeg går om på den anden side på stranden. Jeg når at få taget 5-10 kast i den rigtige retning, da jeg pludselig ser en trykbølge 5 meter fra mig. en stor fisk er søgt indad og har tydeligvis fået øje på mig og er givetvis blevet skræmt ved udsigten til mine fede lår og stukket ud igen. ØV!

Efter få timer må jeg tilbage til familien, men Kenneth følger mig på vej tilbage ad. Da vi er ud for den store havørred giver det mening hvorfor den rør på sig derude. Der er den fineste overgang imellem sand og mørk bund og det er netop her den turer rundt. Men det er ikke realistisk at tror at den skal komme nærmere.

Kenneth vil tage et træk på næste pynt og jeg selv vil se efter aktive på vejen tilbage. Det er en af de der dage hvor det er lidt hårdt at skulle hjem, på trods af det dårlige fiskeri. Vinden er taget lidt til og giver riflet overflade og her er bare skønt – og mennesketomt – weekenden til trods. Men vi tager afsked og jeg trasker tilbage.

Beskeden

Efter en times kørsel på vejen hjem tikker beskeden ind:

Screenshot_2016-04-04-13-56-37-1

Kenneth er returneret til første plads igen og har overlistet en af de store nedgængere på en lille naturtro – a la STF-rejen. Han har haft mere held med at få fluen løs fra havørredens kæft end jeg selv havde 14 dage før og den store havørred er kommet ud igen efter endt fotografering.

Det viser at der på sådanne dage er lys for enden af tunnelen, hvis man har tålmodigheden på plads og undgår at skræmme havørrederne. Jeg selv havde ikke været forbi de naturtro rejeimitationer på trods af at jeg havde fisket både Pattegris og Tjernobylgris og egentlig havde syntes at de var alt for kradse i farverne på sådan en stille dag. Selvfølgelig skal fluerne også præsenteres ordentligt og på rette tidspunkt, men det er da værd at tage med sig i den kommende tid. Herligt at Kenneth kunne redde teamets ære trods fladvand, når jeg selv endnu en gang måtte gå tomhændet hjem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *