Med lidt feriedage på kontoen og en rolig arbejdsperiode, er det bare med at komme på kysten når udsigten ser ud til at spille maksimalt. Sådan en dag var onsdag, hvor Michael og jeg tog til en af de kendte Storebæltspladser. Udsigten stod på sol op af dagen og 5 m/s skråt ind fra venstre. det kunne KUN blive godt!

At finde stimen

Alfa og Omega i denne tid er, at finde havørrederne. Når først de er fundet, kan man have et bonanza, for flokkene er store og de kan ofte blive på samme plads igennem længere tid. Derfor er det bare om at få affisket en masse vand i en ordentlig fart.

Da det var nymåne havde vi en lille forhåbning om at der skulle være børsteorm. Storebæltskysterne er ikke kendt for sit børsteormsfiskeri, men denne plads skulle efter sigende holde en bestand. Jeg satte derfor en mindre imitation på og en Guldbasse som ophænger. Michael troede på pattegrisen og satte hans lille “Pinky Pain” på som ophænger og så gik turen ellers langs vandet imod pladsen.

Og HVILKE forhold! Solen var så småt ved at bryde igennem disen – perfekt vind ind fra den rigtige side, rullende bølger der lige piskede brændingen lidt op så man lige kunne ane fødderne, når vandet nåede skridtet. SÅ skulle havørrederne bare findes.

Jeg er ikke selv særligt kendt på pladsen, men Michael fortalte lidt om nogle af hotspotsene. Jeg trissede ned til et mindre badekar 200 m fra Michael. Med vinden i ryggen kunne jeg se hvad Michael gik og lavede. Jeg havde knapt fået taget de første kast, før han hævede stangen og en fin havørred lavede sølvdans på bølgetoppene.

Jeg ser at han får den afkroget, går ud igen, tager få kast og bang! En til. Hurtig landing og ud med fluen igen og kort tid efter flekser det igen og det bliver for meget for mig. Michael må dele med mig.

Det er Pattegrisen der dur i dag

På vej op imod Michael kroger han en ny havørred som ryger af og da jeg når op til ham kommer endnu en på land. Alle har taget Pattegrisen og de går inde i det lave vand og smovser rundt i bølgerne – lækkert. Det er ikke store havørreder – den største på omkring halvmeteren. Men det er skægt når ,man render ind i sådan en flok.

Et let overdresset svin

Jeg skifter selv børsten ud med Pattegrisen. Jeg har fornyligt mistet min flueæske med rejer, men har haft tid til at binde nogle nye – let varieret over originalmønstret med hvide fluorescerende Easyshrimpeyes, Ice dub i stedet for SLF dubbing og så bundet på de nye Ahrex ns150 rejekroge.

Michael fortsætter med at gå forrest hen over spottet og han lægger vægten på affiskningen parallelt med kysten. Jeg følger 10 efter og kaster mere ud af.

Michael fortsætter med at have de fleste kontakter, men jeg kroger også nogle som dog ryger af (undtagen en enkelt som fejlkroges). Ret hurtigt er festen forbi. Enten har vi passeret området hvor de er, eller også har de flyttet på sig.

De fleste havørreder har ligget lige omkring målet, så man kunne jo godt have ønsket sig lidt større fisk. Men det er altid imponerende at rende ind i sådan en flok som jager rundt i bølgerne der hvor man står og går. Og man ved aldrig hvornår den store bryder ud af flokken og hapser ens flue.

Efterfølgende bliver pladsen genbesøgt og det bliver til flere kontakter. Imens Michaels Pattegris indhaleres dybt, har jeg problemer med at kroge mine havørreder. Og som altid begynder hjernen uvilkårligt at snurre: Hvad gør vi forskelligt? Jeg tager mine fluer ind i rejehop – Michael tager lange træk. Min flue er let overdresset med en kraftigere dubbing – er det det der gør forskellen? Tankerne falder også hen på en forårstur i maj året før, hvor der blev fisket en del med Magic Shrimp. Her tog fiskene langt ud, men jeg kunne ikke kroge dem. På MS får krogen et buk som ligner det på Ahrex krogen. Kroger den evt dårligere? Så kommer jeg i tanke om at fluen har været et par gange i bunden – mon spidsen er skarp? Nej – det er den så ikke, så jeg kan godt pakke en masse lommefilosofi sammen, skærpe krogen og ellers fortsætte fiskeriet.

Det bliver til nogle hurtige kaffepauser hvor vi bare nyder dagen. Vi kan ikke helt få armene ned for foråret ligger og lurer. Og hvor hvor ofte er det lige man kan sige – “i dag er forholdene HELT perfekte”? Ved middagstid kommer solen for alvor igennem og jeg indhalerer hele scenariet og tænker på tiden som kommer. Det gode fiskeri bør ramme nu hvor varmen ser ud til at være på vej og frem til hornfiskenes ankomst.