Det er efterhånden en god stund siden at Michael Jørgensen og jeg havde været på kysten sammen. 2 af mine 3 drenge har fødselsdag i februar måned, så jeg er ved at vænne mig til at kystturene i denne måned ikke hænger på træerne. Men med udsigt til flydervejr fik jeg lov til at stikke afsted nogle timer. Michael havde meldinger om både og store på et spot, jeg ellers ikke har fisket meget på, så der skulle vi selvfølgelig hen – og det blev nogle helt fine timer.

Kooooldt!

Jeg holder altid af at være på pladsen en times tid før solen står op. Ikke så meget fordi der er blændende fiskeri her om vinteren, men det giver et kick at se lyset komme snigende. Vi stod da også ud af bilen før klokken 06.00 og fik rigget til. Michael skulle lige se om han kunne UV-lyse lidt og imens gjorde jeg mig klar og fik en ekstra kop kaffe. Tågen kom rullende ind fra Storebælt og advarede os om at det ville blive koldt selvom temperaturen var på omkring frysepunktet.

IMG_5450

Jensen og Jørgensen i småfrysende tilstand

Pladsen vi havde udset os er kendetegnet ved en revle, som kan være vanskelig at nå i højvande. Vi ville derfor lægge os på ydersiden og med en svag vind i ryggen kaste ind mod revlen og drive nordpå..

Min “hoved” flueæske har jeg desværre været dum nok til at lægge på taget efter sidste tur. Jeg opdagede det først nogle dage efter og droppede at køre ned for at lede efter den på trods af at den indeholdt adskillige Magic  og Perfect Shrimps, som alle har kostet tid og tårer at lave. Det betød at min samling var reduceret til Guldbasser, børsteormsfluer, tobisfluer plus det løse. Alle rejerne er væk

Der var spottet børsteorm i området, så jeg valgte en sort agtig flue. Michael knyttede hans vinterfavorit Pinky Pain på og vi lagde os ud. Først lidt for langt ude, da det var svært at orientere sig pga den kolde tåge, men siden, så vi kunne kaste ind på revlen og fiske ud over kanten.

På ydersiden af revlen

Jeg var den først der rykkede mod revlen og der gik ikke mange kast før et par gedigne dunk bankede til stangen – helt ude i kastet. Min voksende erfaring i flyderen satte mig i fuld bak imens det nye Runner hurtigt fik linen op på hjulet. Sølvet glimtede frækt til mig derude og vidnede om at det nok ikke var en nedgænger.

image1

Herlige vintersølv

Noget af det sjove ved større havørreder i ringen er, at de kan give en nogle vældige snurreture – og denne var ikke en undtagelse. Ingen spring, men nogle fine små udløb blev det til før den kunne kanes op med fødderne. En stærk men slank på 53 cm var i hus.

Kulden sendte os hurtigt på land for at gå tilbage til en anden plads. Her løb vi ind i Thomas Jensen og der gik kaffe og snak i den. Michael havde tabt sin galge og måtte trisse tilbage for at finde den.

Jeg fik et kort træk mere inden vi vendte snuden tilbage til børnefødselsdagsforberedelserne, men det blev et halvhjertet forsøg over sandbund.

Lækkert med en hæderlig havørred efter nogle nulture. Nu mangler vi lige et par varmegrader mere – så er foråret for alvor ved at være på vej. Og det bliver godt.

IMG_5445

 

 

 

 

 

Kommentarer?