2016 er ved at være godt i gang – mildest talt! Efter en periode med låg på vandet begynder vi så småt at kunne lugte foråret lige om hjørnet og fiskene der vågner op til dåd. Der har været stille på bloggen – mest fordi at meget af min tid STADIG bruges i FB-gruppen “Bevar de forhadte vandløb” hvor der kræves en del administration og proaktivitet. Jeg gør det gerne. Dels er det både sjovt og lærerigt, men det er også yderst motiverende når man kan være med til at flytte politikerne, som vi har kunnet.

Nyt Grej

IMG_5178-3En væsentlig del af denne blog er jo grejanmeldelser. Jeg var så heldig at vinde hjul, stang og line efter eget valg i en fotokonkurrence som udskrev sidste år. Jeg valgte et Runner hjul og deres nye Cross SX stang. Hjulet behøver ingen nærmere præsentation med sit nærmest ikoniske udseende. Det har en del år på bagen, så jeg tror ikke at der kommer nogen . Stangen har jeg derimod allerede haft lejlighed til at teste under to korte fisketure. Og det lover altså RIGTIG godt! Der er virkelig spræl i den, så jeg glæder mig meget til at anmelde den senere på foråret, når jeg har lært den helt at kende.

Et af nytårsforsættene er at få taget flere og bedre billeder ved kysten. Mit gamle Canon 30D fungerer principielt fint, men der er sket så meget med sensorerne i mellemtiden, at det var tid til at opgradere. Det blev til et brugt 60D hus, som jeg ser meget frem til at få brugt. Det giver også videomuligheder, så sammen med mit vandtætte lommekamera, kunne jeg evt begynde at dyrke det lidt mere . Men – tiden er knap – og der skal jo også fiskes på en fisketur, så nu ser vi hvad der sker.

Fiskeri er det også blevet til

Min kone er ved at afslutte PhD – en tidskrævende proces som naturligvis betyder at jeg skal tage et øget slæb på hjemmefronten. Hun ved dog også at jeg bliver ilter – grænsende til det barnligt umulige, hvis der går for lang tid imellem fisketurene.

P1030787

Fedt at flyde igen!

Jeg fik trukket nogle timer på Stevns, med flyderingen og det nye kastemonster. Vandet var lidt for stille og klart, men dog med god . Jeg er ofte i syv sind om hvorvidt jeg skal fiske med én eller to fluer. Jeg har tidligere fisket en del mere med to fluer, men er gået væk fra det  efter at have mistet nogle gode fisk ved at endefluen har sat sig. Men det tiltaler mig utrolig meget at fiske to fluer op imod hinanden – du ved – det eksperimentelle i det. Nogle dage hopper de på hvad som helst og andre dage er de bare mere kræsne og her kan man lære noget ved at fiske med to fluer efter min bedste mening.

Det måtte vi prøve igen: Polarmagnus som endeflue og som . Jeg startede med at fiske mit favoritstykke af fra land og hoppede så i ringen da det ikke gav noget. I mellemtiden var der kommet flere folk til, så det gav god mening at søge lidt længere ud.

P1030783På denne plads var der 20-30 cm ekstra højvande, så jeg havde svært ved at nå ret langt ud over det mørke stykke. Men med ringen kunne jeg lægge mig 3-4 meter fra kanten og ride afsted på strømmen i perfekt affiskningstempo. En fin målsfisk valgte Polarmagnussen nogle få meter fra ringen og kunne lempes tilbage igen uden større problemer. Tilbage på land fik jeg snakket lidt med Peter Lennert som kunne berette om fint fiskeri nogle dage før, men han have ikke mærket noget, men dog set en stor der hvor han startede. Jeg talte med lidt flere folk som ikke havde mærket noget heller.

Jeg fik leget lidt med det nye kamera og netop som jeg nærmede mig bagkanten så jeg en god havørred der hvor Peter havde omtalt den. Fuld firspring afsted til spottet og ud med fluen der hvor jeg troede det var – ingenting. Fisken blev dynget til i Polar/Guldbassekomboen, men den ville ikke noget – hvis den elles stadig var der. Det var den – for den vendte kort tid efter lidt til højre for hvor jeg stod. Tildyngning igen og frustrationer over at jeg ikke havde tiden til skifte flue pga. bagkanten. Men sådan er det nu en gang.

Det er også blevet til en ultrakort tur til sydkysten. Kort – fordi min ene neoprensok sprang læk efter at have fisket første spot af – på den der måde hvor man BARE ikke er i tvivl om at der er hul. Senere skulle der vades dybt og her blev det også klart at der var hul i skridtet. Noget tyder på at mine trofaste Vision waders begynder at synge på sidste vers. Tilbage ved bilen var det tydeligt at min grumme, strittende storetå havde udfordret tapen på ydersiden og ved inspektion på den anden side viste det sig at se ud på samme måde. I skridtet var det endvidere tydeligt at mine fede lår er ved at sætte sit præg på syningerne – på samme sted som mine cowboybukser bliver udfordret.

Nu er de blevet Liquisolet, så de skal nok holde lidt endnu, men det er vist tid til at sætte penge til side til at par nye. De har holdt næsten 2 sæsoner og vel ca 100 ture. det er ok for et par til ca 2k tænker jeg. Det kan sagtens blive samme model næste gang, meen det er jo også lidt kedeligt. Vi får se. Sig endelig til hvis der er noget i mellemprisklassen som jeg bør overveje.

Det er vist alt for denne gang. Jeg håber på mere tid til fiskeri og blog, men det er sgu’ pt. vigtigere at få sørget for noget ordentligt vandmiljø – så det kommer nok fortsat til at tage en del tid.

Knæk og bræk derude 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *