Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

Som skrevet i sidste indlæg, så er der virkelig gang i den på i øjeblikket. Der går ikke en dag uden at der dukker minimum en +60 cm op på de sociale medier og det var sådan en svend, som Kenneth egentlig havde tænkt sig at få fingrene i efter arbejdstid. Men, men, men – det kom til at gå meget værre for han fik krogen i en kæmpeørred. Vi overlader ordet til Kenneth selv:

Kenneths beretning

P1000100

Arkivfoto

Jeg kunne lige nå halvanden times fiskeri inden det blev mørkt, så det var fuld fart mod vandet og grejet klargjort på rekord tid. Jeg så med det samme en spinfisker igang med at fighte en undermåler. Det tegnede altså godt for havørred på pladsen.

Det var temmelig højvandet, så jeg havde fundet en af de gode stå sten at fiske fra. Der skulle da heller ikke mange kast til før at der var bud efter . En undermåler som hurtigt kom retur. Fedt, så var det godt jeg kom afsted!

Efterfølgende så jeg en del , men alle sammen langt fra min kaste længde. Der var ikke andet for, end at fiske pladsen igennem og håbe de kom ind. Aktiviteten forsvandt stille og roligt og mørket kom så småt snigende. Jeg hoppede på land og gik tilbage til første udgangspunkt, stenen.

Vinden havde lagt sig helt og vandet lå stort set som et spejl – der blev lagt mange kast udover det blanke vand men intet skete. Ikke skyggen af havørred og jeg var små småt på vej hjemad – oppe i hovedet ihvertfald.

HUG af kæmpeørred!

KæmpeørredBedst som jeg står der i min egen verden kommer hugget, ikke mere end 10-15 meter fra mig. En lille én mere når jeg lige at tænke, for den tager meget forsigtigt. Men det varer kun et split sekund, for så vælter havørreden ellers halvt ud af vandet, og jeg bliver pludselig klar over hvad jeg har med at gøre.

Jeg hopper lynhurtigt ned fra stenen, og er tæt på at få en badetur. Der bliver råbt højt til spinnefiskeren, som går længere nede af kysten at det er en rigtig god havørred, så han kommer imod mig. Jeg har en del løsline ude og bakker hurtigt op imens der bliver spolet line på hjulet, men inden jeg når så langt stikker havørreden af mod dybere vand.

Der er fuld flex på klasse 5 stangen og hurtigt kommer jeg i baglinen og den er snart ude på 40 meter.  Den fortsætter lidt før den første gang går fri af vandet. Hold kæft en kæmpeørred! Jeg har prøvet det her én gang før og det foregik på præcis samme måde: Havørreden styrede fuldstændig festen og jeg måtte bare se til og vente på at den ville ind igen. Den begynder at svømme mod land og jeg kan gå op på stranden og fighte resten. Der går dog lidt tid endnu før den er helt klar. Den svømmer lidt frem og tilbage på det lave vand mellem de store sten, og det er næsten for meget for mine nerver.

Landing

smuk kæmpeørredMen så er den klar til landing og spinnefiskeren står klar med nettet. Fantastisk, den er hjemme! For bare halvandet år siden fik jeg min drømmehavørred på 7kg og jeg havde ALDRIG forestillet mig at jeg kunne slå den. Men det kunne jeg altså – endnu en drømme havørred er landet. Denne gang bare lige nummeret større , 84 cm og 8,6 kg skinnende kæmpeørred. Jeg er helt vildt stolt og glad over jeg nu har haft denne fantastiske oplevelse to gange og jeg har endnu ikke helt forstået det.

K&B ude ved vandet

Og der er vist kun een ting at sige: Stort tillykke og F… for en havørred! Havørreden var faktisk kun 150 gram fra at være ny danmarksrekord for kystfluefanget havørred

 

 

FullSizeRender

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.