Farvede havørreder
Så er vi her igen – tæt på fredningen, med masser af farvede havørreder blandt fangsterne rundt omkring i landet. Og endnu engang tordnes der løs på de sociale medier, med snak om etik og moral og manglen på samme. Lad os lige samle op på fup og fakta i korte træk:
Loven
Jesper Vang Møller genudsætter farvet 3-kilosfisk
Loven siger at FARVEDE havørreder I SALTVAND er fredet fra 16. november til 15. januar (dog med enkelte lokale særregler). Slut prut finale! Hvis folk tager farvede havørreder med hjem udenfor denne periode, så er de i deres gode lovmæssige ret til at gøre det. Synes man det er en skidt idé, så påvirker man altså ikke tingenes orden ved at svine andre til i et FB forum. Man tager sin klage til Danmarks Sportsfiskerforbund eller griber fat i en troværdig politiker som vil tage sagen på tinge. Længere er den ikke.
Etik og Moral
Når vi har lagt det rent lovmæssige bag os, så kommer det mere besværlige: Etik og Moral! Som i alle andre sager, så svinger den meget fra fisker til fisker. Lige fra “jeg nakker alt” til “jeg sætter alt ud”. Der skal gerne være plads til alle. Etik og moral er nemlig noget der typisk skifter i løbet af en lystfiskerkarriere.
Når det er sagt så har vi vel alle en forpligtelse til at lære fra os og informere nye fiskere om hvordan biologien hænger sammen?
Der skal være plads til at en nyudklækket kystfisker tager en stor farvet fisk med hjem. Der skal også være plads til at han stolt lægger den op på Facebook – og der skal være plads til at han får anerkendende ord med på vejen for den flotte fisk.
Men der skal OGSÅ være plads til at man i en høflig tone gør opmærksom på hvordan biologien hænger sammen.
Put & Take?
Det meste danske kystfiskeri er ét stort Put & Take ( med en del lykkelige undtagelser, heldigvis). Den begrænsende faktor pt., er dårlige gyde- og opvækstforhold i vandløbene. I en del åer har man dog svært ved at skaffe avlsfisk nok til avlsarbejdet. Derfor kan en farvet hunfisk, fanget udenfor fredningszonen til åen, potentielt betyde færre udsætningsfisk året efter.
Hanner vs. hunner?
Hunnerne er her den begrænsende faktor på samme måde som det er lørdag aften på Crazy Daisy. Der er (næsten) altid hanner nok til at befrugte de æg som hunnerne kommer anstigende med.
Stor vs lille?
Der sker rigtig meget med antallet af æg i en hun efterhånden som hun bliver større. Typisk er der tale om en fordobling fra 4000 æg som 60 cm havørred til 8000 som 80 cm havørred. Egentlig ret logisk. Mere spændende er det, at æggene bliver større jo større hunnen er. Det giver, alt andet lige, en større overlevelse for et givent befrugtet æg, jo større det er. Madpakken hjemmefra er simpelthen større fra starten af.
Det genetiske aspekt
Der er ingen tvivl om at der er en genetisk værdi i at avle på store havørreder frem for små. Eller rettere: Det er godt at have alle størrelser repræsenteret, da de langt hen ad vejen er udtryk for, hvor længe havørreden er i saltvand inden de går på gydning første gang. Hvis man udelukkende avler på havørreder over f.eks. 60 cm, medfører det større sandsynlighed for, at deres afkom OGSÅ bliver længe i havet. Men man gør samtidig (teoretisk) bestanden mere følsom overfor påvirkning af gylleudslip og forureninger. Den praktiske betydning kan nok diskuteres.
Ofte hørte sætninger om farvede havørreder
“En hjemtaget sølvblank havørred fanget i foråret er lige så stort et tab for bestanden som en hjemtaget farvet havørred sidst på sæsonen”!
Dette er et argument som ofte høres, men det er kun delvist korrekt, da man antager forskellige ting om havørreden fra foråret. Hvis man vender udsagnet lidt om, så kan man sige at der er større sandsynlighed for at den farvede havørred lykkes med sit forehavende end den blanke fra foråret. Den blanke kan
1) dø en naturlig død inden den når at gyde
2) blive fanget af garn eller andre fiskere inden den når at gyde
3) være overspringer og dermed potentielt have endnu større sandsynlighed for at gå tabt via 1) og 2).
“Lystfiskernes fangster er en dråbe i havet i forhold til hvad der fanges i garn!”
Korrekt – men det betyder ikke at lystfiskeres (og UV-jægeres) fangster er ubetydelige. Der ville uden tvivl være en mærkbar forskel i fiskeriets kvalitet imellem hvis vi a) satte alt ud, og b) nakkede alt over målet. At det så ville være lækkert hvis der blev fanget langt færre havørreder i garn er principielt sagen uvedkommende (jvf pkt 1)
Værdien som spisefisk?
Hunnerne bruger langt større ressourcer på at danne æg end hannerne gør på at danne sæd. Det har en uheldig virkning på kødet, som mister megen smag og i nogle tilfælde kan smage decideret dårligt. De farvede hanner vil i mange tilfælde smage ok.
Der er sikkert et punkt eller to som jeg har glemt, så giv lige lyd hvis der er noget jeg har overset. Men – hold nu for pokker en ordentlig tone når I diskuterer derude!
Når fiskene returnerer til havet vinter og forår gentager snakken sig igen.
Respekt og godt skrevet jeg tager et par fisk med hjem om året nyder dem og sætter alt ud igen i åen det er min holdning til fiskeri en bondemand æder jo heller ikke sin avls ko
Tak skal du ha’ Henrik 🙂 Jeg tager mere end et par med hjem om året. Men aldrig hvis der er mere end to i fryseren. Ungerne brænder ikke just efter at spise dem, så jeg vil skyde på at det bliver til en 10-stykker i alt.
Mvh Torben