Jeg vidste det godt, da jeg for 5 uger siden stod på Møn. Der ville gå lang tid inden jeg ville komme til kysten igen. En USA tur med familien stod foran mig, med alt det gode der nu hører med til den slags. Men kysten måtte vente – og den ville blive savnet.

Men knapt var jeg hjemme før der blev truffet en aftale med Michael om at komme afsted. Som nyforelsket i , var jeg klar til at trække en hel dag ud af kalenderen, men med den svage vind der var lovet, ville der være mange andre pladser i spil også. Vi endte med at holde os til Storebæltskysten og ville starte på en plads som vi længe havde tænkt måtte være rigtig god til flyderen.

En fræk flyderplads

Pladsen som vi havde udset os, havde jeg kun besøgt en enkelt gang tidligere. Her havde jeg fisket ved siden af en fyr, som med bombarda kunne læsse en agnet ud over et større . Med succes vel at mærke, for han landede en trekilos imens jeg var der. Men i fra land var revet svært at nå, så allerede dengang havde jeg flyderen i tankerne.

Fiskeliderlig som jeg var og ude af sync med den danske solopgang, stod vi ret tidligt på pladsen. Tågen lå tykt i træer og buske imens en kraftigere vind end ventet gjorde sit til at blæse den væk. Hmmm – det var da vist en del mere vind end de 3 m/s de havde lovet? Retningen var også skæv i forhold til det lovede. Der var også temmelig megen sø, så vi enedes om at starte på land.

2015-11-01-10.17Her var der til gengæld rigtig meget lort i vandet – fioliner og ålegræs i én store pærevælling. Ikke godt. Vi checkede lige op på seneste vejrudsigt, som sagde at vinden ville lægge sig og dreje i gunstig retning. På med tålmodigheden og lidt kaffe i skrutten – så skulle det nok gå.

Vi lagde os ud i ringen til musikken fra tre sangsvaner som yndefuldt sejlede hen over os – højlydt “syngende”. Men kun for at konstatere at der også her var masser af lort i vandet. Michael trak længere ud imens jeg stod for afpatruljeringen af indersiden af revet. Det gik OK med en lille Guldbasse for enden, imens Michael med en lidt større rejeflue fangede mere “lort”. Han mistede tålmodigheden og gik på land og da jeg sendte en besked om et evt pladsskifte, var han absolut med på ideen. Men pladsen var absolut noteret – for under de rette forhold vil den bestemt være en fræk sag at ligge på.

Pladsskifte

Der var flere pladser i spil som alle kunne være spændende. Michael foreslog en plads med et fint under land, hvor vi kunne lægge os på ydersiden i ringene. Det er en af de kendte pladser på Storebæltskysten, som jeg ikke tidligere har besøgt, men fra UV-jægere ved jeg at den kan holde store . Så det var spændende med sådan en introduktion.

Vi startede med at fiske lidt badekar af fra kysten, hvor Michael hurtigt havde et hug. Vi måtte konstatere at der også her var store mængder ålegræs i vandet. Fiolinerne slap vi dog for. Forholdene var ret perfekte: let sidevind ind fra venstre, mørkt vejr men uden regn og en smule . Dog lidt for klart vand. Sangsvanerne fra den sidste plads afløstes af fire trækkende ravne som dystert strøg hen over det mørke vand.

Også her røg vi snart i vandet med Michael “forrest” i drevet nedover pladsen. Jeg valgte atter at lægge mig på ydersiden af første revle og affiske overgangen imellem mørk bund og revlen imens Michael lagde sig længere ude for at undgå ålegræsset.

2015-11-01-10.24.20Der lod til at være mere strøm ude ved Michael for han fik hurtigt et forspring – men det var min Guldbasse som satte kloen i en god havørred: Det startede med det klassiske pilleri og efter et hårdt indtag knaldede den på. Den røg straks halvvejs ud af vandet og afslørede nogle gyldne nuancer. Jeg fik råbt til Michael at der var en fin farvet havørred på, men kort efter stak den halen ud af vandet. Den havde stadig det violette skær fra tiden som blankfisk. Havde jeg set syner først?

Det havde jeg nu ikke, for efter et kort udløb kom den tæt på flyderen og afslørede sig som en farvet dame på ca 55 cm – klar til at smide en ladning rogn i den nærmeste å indenfor den nærmeste fremtid. Havørreden havde også noget som lignede en garnskade. I hvert fald manglede den skæl på siden lige bag rygfinnen, hvilket desværre næsten er mere reglen end undtagelsen i dette område.

Inden landingen syntes damen lige at hun skulle krydse under flyderen, så jeg fik poterne til overfladen og klaret ærterne. sad lige i saksen og kunne let løsnes. Det var ikke nogen lang afsked for hun var klar til at sige farvel med det samme.

I mellemtiden var Michael nået langt foran imens jeg måtte arbejde for at komme fremad. Michael havde glemt afstivningsstængerne til flyeringen i bilen. Den var ikke helt stabil uden, så han rykkede på land og gik tilbage for at fiske fra land.

vlcsnap-0314-09-08-08h11m37s586Jeg rykkede ind på indersiden af revlen hvor vi så kunne fiske lidt i badekarret fra hver sin side og hyggesnakke lidt imens. Michael fik hurtigt hug af en god havørred efter at have set en anden ud af øjenkrogen. Efter 2 større plask var den dog væk, men Michael nåede lige at se en rund hale – altså nok en af buerne fra Musholm havbruget.

Jeg rykkede på land til Michael og kaffen. Buerne viste sig med mellemrum og Michael kastede lystigt til dem, men uden at de ville mere.

Vi blev enige om lige at tage en halv time mere og ellers vende snuden hjemad til hjemlige gøremål, men udover en enkelt hug på min Guldbasse skete der ikke mere.

Men hold op hvor var det lækkert at være tilbage. Jeg tog mig selv i at smile fjoget flere gange i løbet af eftermiddagen – og så kan man kun konkludere at det har været en dejlig dag…

Kommentarer?