Jeg ved ikke om du kender det. Den der tunge fornemmelse som dukker op i August, når de lyse nætter forsvinder? Solnedgangen som nu går lidt hurtigere end for en måned siden. Muldduftene som træder lidt mere frem end ellers?

Det har ikke noget at gøre med, at fiskeriet nu bliver dårligere, for det er sjældent tilfældet. Ja – nærmest tvært imod. Men når man – som jeg – holder af at fiske i de lyse nætter, så bliver man lidt tung om hjertet når augustmørket trænger sig på.

Morgenfiskeriet bliver tilgængeligt igen uden at man skal stå op sidst på den foregående aften og efterårsfiskeriet om morgenen kan være giftigt så… ingen grund til at hyle. Tjah – man burde nærmest glæde sig til at vandtemperaturen kommer lidt længere ned. Og det er jo ikke ligefrem fordi jeg har flået fisk op af vandet hen over sommeren – såeeeh.

Alligevel gør det lidt ondt. Sådan lidt en klaustrofobisk fornemmelse af at miste fisketid. Bevares – jeg kan da bare fiske adskillige timer ind i bællerravenemørket, men jeg synes ikke at det giver noget om efteråret. På samme måde kan jeg jo bare være på plads 3 timer før solopgang, men det gør man jo nok heller ikke.

Men – måske er det bare mig?

De lyse nætter er væk

De lyse nætter er væk

2 kommentarer til “Augustmelankoli

  1. Søren Juhl Hansen siger:

    Har det på fuldstændig samme måde. Der er nu noget særligt over sommernætterne.
    Tak for en super blog.
    Søren

    1. T Meldgaard siger:

      Nå – det er godt at høre Søren. På Facebook er der ikke den store forståelse for mit lille dilemma 🙂

      Tak for rosen

      /Torben

Kommentarer?