Springende ?

Henover sommeren 2015 har de sociale medier summet med snak om masser af springende havørreder, der var svære at få til at tage fluen. Når man endelig fik krogen i en fisk, så var den oversået med . Det er en gammel antagelse at fisk springer for at komme af med lusene. Derfor kan det sagtens være at der er en fin sammenhæng imellem antal springende fisk og lakselusene.

Lakselusene har altid været her og det er altid blevet regnet for et godt tegn når en opgangsfisk havde lakselus. Det var tegn på at den var frisk fra havet. De kan nemlig ikke overleve i ferskvand og falder af efter nogle dage. Så en åfanget fisk med lus er frisk fra havet.

Problemet opstår når mængden bliver for stor, for så begynder det at gå ud over fiskens velvære. Fiskene lider og de bliver ofte underernæret. De seneste år har de norske havbrug mistet kontrollen med havlusene, som er ved at blive resistente overfor de midler som benyttes mod dem. Mængden af lakselus er derfor steget til et niveau, hvor miljøorganisationer har råbt alarm. Egentlig uden at den norske regering har gjort det vilde for at afhjælpe problemet. Opdrætsindustrien er for vigtig en spiller til at man tør begrænse dem.

For de små udtrækkende smolt skal der ikke mere end 10-15 lus til at tage live af dem. Det siger derfor sig selv, at lakselus er et problem der skal tages alvorligt.

Er det norske lakselus?

Nu er spørgsmålet så, om der er en sammenhæng imellem mængden af norske lakselus og mængden af danske. Eller skyldes det andre faktorer? Min teori går på at det nok er lidt af en kombination imellem den kolde sommer i år og mængderne i Norge. Men det kan også være pga de danske havbrug tænker jeg.

Sidste år håbede de norske havbrugere nemlig på at den varme sommer ville tage livet af lusene. Dvs at de ikke klarer sig godt når vandet bliver for varmt. Min antagelse er at “normalt” dansk sommervejr med varmere vand giver suboptimale forhold til havlusene, men at den kolde sommer i år har givet bedre betingelser fra kræene. Men det er min helt egen teori som mangler at blive efterprøvet

DSF ind i sagen

Som man kunne læse af Claus Eriksen seneste FB opdatering har Kaare Ebert fra kontaktet landets førende ekspert fra Københavns Universitet – Kurt Buchmann. Kurt var ikke bekendt med den seneste udvikling men mente at det var et oplagt forskningsemne såfremt der kan rejses de nødvendige midler. Hvis det lykkes vil der blive brug for en masse aktive fiskere som kan og vil indrapportere deres fangster med og uden lakselus. Så bak op om det hvis det bliver til noget!

Egne erfaringer

Havlus på nyfanget havørred

Der var lidt for mange lus på også

Jeg besluttede mig for at se hvordan det gik med de sjællandske ørreder. Én ting var at der var lakselus på de nordfynske ørreder. Men jeg har brugt det meste af sommer/ og og har IKKE set skyggen af en lus. Derfor besluttede jeg mig for at teste lidt på Røsnæs. Røsnæs ligger jo en del længere nordpå i Storebælt og dermed har højere . Og jeg gik ikke forgæves:

Det blev til 4 ørreder over målet – Alle med lakselus og en enkelt i en sådan grad at den lignede en nedgænger selvom den burde have været smælderfed nu. Jeg fjernede lusene på de tre der blev sat ud og tænker at det formentlig er med til at gøre fiskene en stor tjeneste. Gør endelig det med de fisk du selv fanger.

Det bliver spændende at følge udviklingen. Jeg krydser fingre for at der findes midler til at forske i problematikken og at der IKKE er en FOR stor sammenhæng med de norske havbrug.

EDIT – Sommeren 2017

I løbet af foråret 2017 kom lakselusene for alvor i søgelyset i forbindelse med Lov 111. Det blev i folketinget besluttet at give mulighed for at udvide havbrugsproduktionen i Danmark.

Det skete på trods af at forskerne på det kraftigste gjorde opmærksom på faren ved flere havbrug. Dels er der selve øgningen af kvælstof og fosfor til det danske havmiljø. Det blev gjort klart at havmiljøet IKKE kan tåle mere og at ministerens “økologiske råderum” ikke havde gang på jord.

Derudover gjorde Anders Koed, vicedirektør hos DTU Aqua, på det kraftigste opmærksom på, at der bestemt er farer for at yderligere havbrugsvækst vil betyde flere lakselus og dermed fare for havørrederne:

»Derfor har jeg været inde og præcisere, at der er noget, som indikerer, at der allerede er en risiko i dag i forhold til visse af de eksisterende havbrugsanlæg

Lakselus på Sydmøn!

lakselus og salinitet

Saliniteten omkrin pt

Noget tyder på at sommeren i år kan blive en “lusesommer” præcis som den var det i 2015. I et indlæg i den lukkede Facebookgruppe “Kystfiskeri på Vestsjælland” berettes der om lakselus på samtlige fangede havørreder på en tur til Sydmøn! EDIT: Der har vist sig at være tale om såkaldte Karpelus – en fjern slægtning til lakselusen. Det er stadig en uønsket parasit men altså en anden art.

Noget af det som blev diskuteret meget under lovbehandlingen var, hvor lav saliniteten skal være for at lakselusene ikke kan gennemføre en fuld cyklus. Her landede man på en salinitet i omegnen af 20-25 promille.

I det lys er det slående at der er fundet lus på fiskene på Møn idet saltholdigheden pt ligger på mellem 8 og 12 promille. Altså ca det halve af den grænseværdi man har diskuteret.

Der kan selvfølgelig være tale om fisk på langfart som ikke har tabt lakselusene endnu. Men det KAN også være udtryk for en af de ting som Anders Koed frygter: Nemlig at lakselusenes højere tæthed vil føre til at de selekteres for tolerance imod ferskvand. Det vil sige at de med tiden tilpasses brakvand. Og DET vil være katastrofalt for det vil betyde en gradvis tilvænning imod lavere salinitet.

Brug DTU Aquas app!

Det er meget vigtigt at vi som kystfiskere er opmærksomme på lusene og deres forekomster. Og i dag, modsat for 2 år siden, har vi et fantastisk indberetningsværktøj i form af  DTU Aquas app “Fangstjournalen”.   Sørg for at bruge den – særligt når du har fanget fisk med lakselus. Der vil i den kommende tid være rigtig meget forskningsmæssig og politisk fokus netop på dem, så jo mere data forskerne har desto mere har de at skyde tilbage til politikerne med.

Appen kan nu bruges til at indrapportere forekomster af lakselus

2 kommentarer til “Alarm – Lakselus!

  1. Nils Kvisgaard siger:

    Interessant teori om at lakselus fra norsk oppdrettsnæring smitter over på dansk laks.
    Det har jeg liten tro på, men det kan vel taes genetiske prøver av lus for å undersøke dette..?

    1. seatrouting siger:

      Jeg er ganske enig nu i 2017. Norske havbrug kan nok kun føre til en højere tæthed i den nordlige del af kattegat. Jeg er bange for at vi danskere selv har æren HVIS der viser sig at være stigende problemer med lus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *