Mandag aften kunne det igen blive tid til nogle timer ved strømstedet. Vejrudsigten var en hel anden end sidste tur – varmen var væk og en kold NV vind havde taget over. Men det er en spændende plads som indtil videre har kastet af sig på de ture jeg havde været på i år. Den skulle have endnu et forsøg.

Én fisker bliver til to

På parkeringspladsen tikker en invitation ind fra Henrik Aggergaard, som har fri dagen efter og derfor skal fiske. Om jeg vil med på en anden plads? Jeg svarer at jeg lige er ved at gøre klar på denne plads og men at han da kan kigge ned. Det vælger han at gøre og jeg går mod vandet.

Jeg rammer lavvandskiftet – dvs. næsten. Vandet må have stået stille få minutter før jeg ankommer. Der gøres klar med en Pattegris og første træk indledes.

Det bliver til et mindre træk i fluen og nogle hornbid og da trækket er færdigt tager jeg en kop kaffe imens jeg venter på mørket. Aggergaard dukker op netop som jeg går igang igen. Han hilser hurtigt og går ud 50 meter til venstre for mig.

!

Mørket falder på og jeg skifter til en nattetobis. Nu skal der skabes opmærksomhed om fluen og hvor jeg tidligere har sat tempoet på fluen ned når mørket faldt på, skal der nu fuld fart på banditten! Chris Gregers Halling har haft stor succes med dette på strømstederne i , så det skal prøves inden havørrederne går i orme/ – humør og bliver helt umulige.

Vinden ligger på 6/7 m/s skråt ind bagfra venstre side. Perfekt til nogle afskyeligt lange kast, som kan nå en kant 30/40 meter ude. Indtagningen er model turbo – ikke bare en gang imellem – men i hvert kast. Stangen i højre armhule og så fuld speed med begge hænder. Nu skal der sgu ske noget! Jeg har en peang hængende i min forlomme. Oppe på parkeringspladsen er den blevet skiftet fra venstre til højre lomme. Det er som om den er lidt mindre i vejen her – tror jeg i hvert fald. Men det skal vise sig PÅ INGEN MÅDE at holde stik…

Den lyse nat er afløst af en tungere og mørkere udgave

Den lyse nat er afløst af en tungere og mørkere udgave

Jeg får arbejdet mig gennem strækket – mørket omslutter mig stille og roligt. Kastene kører til UG og jeg får fisket vand af i et godt tempo. Halvvejs gennem skydelinen kommer hugget og med den hurtige indtagning når jeg at tage 3 strip – alle med kontakt til havørreden. Fisken kroger så at sige sig selv inden jeg opdager noget. Stangen slås fladt ud til højre side og vandet eksploderer 20 meter ude. Jeg er med det samme klar over at det er en god havørred.

Fisken tager et hårdt og kort udløb og går så lidt ned i fart. Jeg tænker at jeg skal have linen på hjulet i en fart for den kan hænge i tangen. Jeg ved vitterligt ikke hvorfor jeg er SÅ opsat på det – måske pga mørket. I hvert fald slækker jeg presset lidt på havørreden som stadig er på vej afsted – der mangler ikke så meget af skydelinen.

Og så sker det! den sidste rest laver en løkke og fanger den hængende peang. Min pandelampe er slukket og jeg tænker ikke på at tænde den inden jeg begynder at rode med  linen. Jeg når ikke at fingerere ret meget med linen inden havørreden tager et nyt hårdt træk. Stangen bukker ned – og presset på den forsvinder med et. Krogen har sluppet sit tag…

Jeg råber højt. Meget højt! Henrik kommer farende – jeg har nået at få råbt til ham at der er havørred på, men det er vist først nu han for alvor kan høre mine udgydelser (som absolut ikke skal gentages her :-)). Han tror at jeg har brækket min stang og jeg svarer – “var det dog bare det”. Det mener jeg selvfølgelig ikke, men følelsen af tabt storfisk er altid svær at tackle. Jeg har fanget for få til at kunne sige skidt med det.

En gylden regel siger at for hver havørred på 50 cm skal man fange 10 på 40 cm. For hver 60’er skal man fange 10 50’ere osv. At der så er nogen som forstår at bøje denne regel vil jeg lade dem om (selvom jeg gerne vil lære hvordan), men det holder nu meget godt stik tænker jeg. Jeg tænker tilbage på den sidste mistede storfisk og synes snart at det må være min tur. Men det skal åbenbart ikke være endnu.

Jeg kan kun gisne om størrelsen – men fornemmelsen, huggets intensitet og udløbets kraft siger 3+ men sikkert mere. ØV!

Endnu en rus i orm og

Kort after starter reje/orme-psykosen op. Jeg dropper alle tanker om at imitere og tænker at den hurtige nattetobis kan få lov at få chancen her også. Gode viser sig og det bliver da også til nogle forsigtige nap.

Henrik og jeg slutter af med en kop kaffe inden vi returnerer til bilerne henad klokken 1. Han er lidt overrasket over mit temperament som den aften fik frit løb. Men man må gerne råbe højt efter mistede fisk – selvom det ikke hjælper det store 🙂

Lessons learned: put krogløseren i lommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *