Det nye liv i flyderingen byder på lidt nye udfordringer. Hvad gør man eksempelvis når en nykroget fisk svømmer imod en med ekspresfart? Følg med på solotur en tidlig morgen på Sydkysten:

“Jeg blev lige lidt forsinket”

Ordene kommer fra den flinke soranske spinnefisker som jeg møder på stranden. Han er kommet hen for at sige hej og kaste et blik på mit nyfangede sølv. “På vej mod pladsen bliver jeg overhalet af en bil som kører alt for stærkt – og et par kilometer længere fremme finder jeg den liggende på hovedet. En af hundene i bilen er kastet ud af bilen og bilen er landet ovenpå den og har dræbt den. Ydermere forsøgte den stangstive kvindelige chauffør at gå sin vej, men jeg fik overtalt hende til at blive”.

I skylaget kunne man se de smukkeste lyn - en fantastisk morgen

I skylaget kunne man se de smukkeste lyn – en fantastisk morgen

Ikke noget at sige til hvis han er lidt rystet. Jeg selv er tydeligvis gået glip af både tordenvejr og færdselsuheld ved at stå tilpas tidligt op. Allerede klokken 03.30 ruller bilen, så da jeg en time senere ligger på vandet i den gryende morgen, kan jeg se lynene mod nord – et meget smukt syn.

Morgenen er som skabt til flyderingen: Fladt vand med en god vestgående . Det betyder at jeg kan lægge mig ud på 2. revle og i ro og mag affiske ind mod land – over den rigtige skulder. Fedt!

Jeg er ikke så kendt på pladsen, men det er et lækkert stykke vand. Flyderen afslører en flot bund med tang og store sten og spredte sandpartier i badekarrene. Jeg holder øje med ternerne og mågerne. Ternerne har tobis i flaben og det ville være lækkert med lidt mågesjov på tobis. En høj omgang skrål retter mit blik mod en flok 500 meter borte. Men de er optaget af noget HELT andet – nemlig at jage den store tunge havørn væk. Heldigvis jager de den hen imod mig og jeg kan nyde synet af “den flyvende dør”. Jo – det bliver en god dag.

Fisk!

Efter en lille time bliver bunden mere varieret. Jeg nærmer mig hotspottet. Spinnefiskeren fra før ankommer og stiller sig på en spids lidt længere ude. Solen står op og jeg får dagens første hug som ikke bliver til mere. Kort efter får jeg et godt hug. Det er jo ikke fordi jeg ligefrem har flået fisk op i flyderingen, så en del ting er ikke kommet ind på rygraden endnu. Denne fisk svømmer mod mig efter en halvdårlig krogning. Jeg flår febrilsk løslinen ind, men glemmer at give fuld pedal med finnerne. Linen bliver slap og en fin fisk slipper fra mig.

En fin halvmeters fisk overfalder Pattegrisen

En fin halvmeters fisk overfalder

100 meter længere henne bliver bunden lav og stenet – et lille undersøisk . Jeg får lagt fluen lige oven i en ekstra mørk plet på revet og Pattegrisen bliver groft overfaldet. Denne gang sidder stripstriket lige i skabet og følges op af et par piskende fødder. En stærk halvmeters fisk kaster sig ud af vandet og når at få taget et par fine små udløb, før den kan landes. Nettet er ikke med så fisken landes “CrazyEyes” style. Det går helt efter bogen. Min (vistnok) første hæderlige flyderfisk er i hus efter lidt for mange forsøg.

Revet affiskes lidt mere men tisse- og kaffetrangen melder sig, så jeg går på land. Her er det så at føromtalte fisker dukker op igen og han fortæller sin historie. Vi får talt lidt om episoden, pladsen og fiskeri generelt. Han har fået en enkelt målsfisk og nogle horn og skal lige have prøvet nogle af de andre pladser på vej tilbage mod bilen.

Strømmen bør nu være taget af så jeg beslutter mig for at padle den anden vej. Lægge mig på samme revles yderkant og få den fisket af. I starten bliver det til nogle hug på lang line – jeg har svært ved at afgøre om det er horn eller ørred, men det er aktivitet – og det holder mig skarp og oppe på dupperne.

Burfisk!

Herefter ebber det ud og jeg beslutter mig for at vende igen og tage endnu et træk på indersiden. Det er nu høj sol og helt stille vand – på ingen måde optimalt for , men pivfrækt. Bunden er tydelig – alle pletter ses og jeg fornemmer fint huller og vanddybde. Efter få kast opdager jeg at jeg har passeret en sandplet i alt det mørke – på halvdistancen. Jeg lægger skydehovedet og nogle få meter ud, tager få tag i fluen hvorefter der pilles lidt. Stop i indtaget, fart på og så BANG! Jeg elsker den sekvens når den lykkes!

Det er en flot strækning som jeg ligger på.

Det er en flot strækning som jeg ligger på.

En rigtig god fisk tager ved og trækker med det samme løslinen ud af mine hænder og Hr. Danielsson får lov til at brokke sig højlydt. Et par spring bliver afværget og da jeg et par minutter senere får fisken tæt på ringen, opdager jeg til min gru at det er en burhøne. En halestump stikker skråt ud af vandet. Ikke noget at sige til at den ikke kunne gennemføre forsøgene på spring! Lort – en årsbedste bliver til en årsværste!

Jeg når også at få sat krogen i en enkelt , men slipper heldigvis for det helt store hornfiskeorgie. Som trøst udnævner jeg trioen til min egen lille minislam – det må også tælle.

Jeg går på land og gør mig klar til at vende tilbage til bilen. På vejen tilbage er der endelig overfladeaktivitet efter en hel morgen uden en hvirvel Det er svært at afgøre om det er horn eller ørred, så det må testes. Det ligner meget tangloppende ørreder. Jeg kan akkurat vade dybt og nå nogle af dem, men de vil ikke have Pattegrisen. Mindstemandens lur nærmer sig på hjemmefronten og jeg kører rundt med barnevognen i bilen – det er tid til at tage hjem frem for at overtale flere ørreder.

2015-05-01 19.23.01Vel hjemme bliver havørreden renset. Udover nogle gedigne bændelorm viser det sig at den har festet på . Ikke blot de små men også en enkelt sortmundet på henved 10 cm. Så gør de da lidt gavn de bæster…

Det blev en fin dag med masser af Yin på kontoen. Det er pudsigt som fangst kan forbedre en fisketur 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *