Fiskeri fra bliver mere og mere populært i Danmark. Mange har set lyset i den frihed og fleksibilitet som den forvoksede badering giver. Dagene hvor de store fisk jager udenfor ens rækkevidde er slut, hvis man ellers er disciplineret nok til at huske sin . Men hvilken skal man købe? Det afhænger dels af økonomi og dels af individuelle behov.

I denne artikel vil jeg gå tæt på to af de bedste flyderinge, som prismæssigt ligger ca. det samme sted, omkring de 2000,- : Guideline Drifter og Outcast Fish Cat 4. Jeg håber det kan være med til at gøre læseren lidt klogere på hvilken ring af de 2 der passer ens behov bedst:

Outcast Fish Cat 4 flydering

Fishcatten har skiftet farve fra marineblå til armygrøn

Fishcatten har skiftet farve fra marineblå til armygrøn

Først en lille disclaimer : Jeg valgte selv denne, men det kunne ligeså godt have været Drifter. Mit kendskab til Drifteren stammer hovedsageligt fra ture og diskussioner med Michael Jørgensen som bruger denne, men også fra brugere af Facebookgruppen “Flyderingen”

Fish Catten kan bære 110 kg. og vejer selv 6,3 kilo. Før oppumpning skal man  installere/montere i alt 3 skumpuder – 2 i sædet og én som ryglæn. Første gang man gør det kan det virke lidt besværligt, men man får hurtigt taget på det og simpel vold er et godt værktøj. Har man pladsen til det, kan man fint lade puderne blive siddende i ringen efter endt brug. Jeg kender folk der gør det, men personligt fjerner jeg dem oftest, da jeg frygter råd hvis de ikke tørrer ordentligt. Ringen findes også i en luksusudgave hvor sæde og ryglæn pustes op. Denne model findes pt. desværre ikke til salg i Danmark.

Kom godt i gang med flyderingen

Indeni er der to blærer som er lavet i kraftig plastik. Det kraftige plastik er ikke et problem , og . Men når det er koldt bliver det stift og der er eksempler på folk som har ødelagt blærerne i forbindelse med bukning af dem ved kolde temperaturer. Ikke så god en egenskab for en flydering under danske forhold. Oppumpningen af flyderingen foregår via to lettilgængelige ventiler som sidder i stævnen af ringen

Outcasts flydering sæde er lavet af skum - luksusudgaven har oppusteligt sæde

Fishcattens sæde er lavet af skum – luksusudgaven har oppusteligt sæde

Bunden af ringen er lavet af presenningsdug. Det er en meget holdbar løsning, som betyder at jeg ikke er bange for sten og skarpe genstande på stranden. Det giver selvsagt en lidt højere vægt men det er rart at vide at holdbarheden netop her er i top.

Under bunden findes der 4 øjer til fastgørelse af bæresele. Outcast laver en skræddersyet til formålet, men jeg benytter et par webbingremme med karabinhager og det fungerer fremragende. Og så sparer man da de 4- 500 kroner som en sele koster. Vel anbragt på ryggen er den let at gå med og der er en fin balance. Finnerne kan under denne transport fint pakkes ned under siddepuderne i ringen, men bør sikres da de kan falde ud.

Presenningsdugen går igen på selve sædet. På jomfrusejladsen tænkte jeg at det da ville blive en glat affære at sidde på – men tværtimod. Man sidder rigtig godt og glider ikke ud af ringen.  I hvert fald ikke iklædt åndbare – og heller ikke selvom sædet bliver vådt.

Linebakke og lommer

Der medfølger en “linebakke” som fastgøres med 2 strips som stikkes ned i et par lommer. Jeg bruger den sjældent, da den sidder lidt højt og betyder at jeg sidder og spænder i skuldrene. Jeg ved at nogle folk benytter en flexistripper til at holde styr på linen, men jeg synes det fungerer fint at lade min (flydende) ligge i vandet under fiskeri – så længe man fører linen ud til siden og ikke ned i fødderne på en selv.

Denne flydering har dejlige store lommer og ikke megen webbing som linen kan hænge fast i

Fishcatten har dejlige store lommer og ikke megen webbing som linen kan hænge fast i

Ringen har 2 store lommer på siden til anker, termoflaske og andet. Endvidere er der et par netlommer til forfangsmateriale og andre mindre ting som kan tåle vand. På siden af lommerne er der et par ringe som kan bruges i forbindelse med opankring. Man kunne savne nogle ringe længere oppe mod stævnen, som ville give en lidt anden vinkel på bølger og , men det er en mindre detalje.

Foran på lommerne er der et par stofløkker. De er givetvis tiltænkt et eller andet, men jeg  bruger dem som kopholder til kaffen.

Bag sædet er der fint med plads til fangsnet og man kan uden problemer lægge stangen derom når man holder pause.

Fordele:

  1. Let at bære på ryggen – god balance
  2. Solid bund
  3. Egenvægt: 6,3 kilo

Ulemper:

  1. Fylder meget i sammenfoldet tilstand grundet puderne
  2. Luftblærerne bliver stive i koldt vejr hvilket gør dem mere skrøbelige
  3. Få danske forhandlere – ses sjældent på udsalg

Guideline Drifter flydering

Den nye udgave af Guideline drifter flydering

Den nye udgave af Guideline drifter

Jeg vil ikke gå i detaljer med denne ring men flyderingen fra Guideline adskiller sig fra Fish Cat på flere områder. Den mest åbenlyse forskel er størrelsen. Hvor Fish Cat kan bære 110 kg går Drifteren helt op til 140 kg. Det smitter naturligvis af på størrelsen i oppustet tilstand. Sammenlignet med Fish Cat er den noget længere imens der ikke er stor forskel i bredden. Til gengæld har den en egenvægt på 8 kilo, men for en rask ung mand kan det næppe være udslagsgivende for valget.

Guideline har valgt løsningen med oppusteligt sæde og ryglæn – her skal man altså ikke op i en luksusmodel for at få denne feature. Det betyder at ringen fylder en del mindre når den er foldet sammen, da man ikke skal håndtere skumpuderne.

Til gengæld har man behov for en tværstang henover lårene som har en stabiliserende effekt på ringen. Der findes folk som ikke benytter denne stang og jeg skal ikke gøre mig klog på om det er klogt eller ej. Tværpinden er ikke svær at montere og vil næppe være et irritationsmoment.

Bunden af ringen er lavet i den samme kraftige dug som resten af ringen. Min antagelse er, at dette lettere slides hvis ikke man er opmærksom på ikke at “sejle” båden på land. Ret skal dog være ret: Jeg har ikke hørt om folk der har slidt hul i bunden og dugen er lettere end presenningsmaterialet fra Fish Catten, så det må være op til køberen hvad man foretrækker.

På siden af ringen sidder der et par webbingremme. Disse har det med at være til gene under fiskeri, da de let fanger skydelinen hvis den vover sig ud over siden af ringen.

Fordele:

  1. Fylder ikke meget i sammenpakket tilstand.
  2. Sælges mange steder i landet og dermed bedre mulighed for at prutte den ned i pris

Ulemper:

  1. Dårlig balance ved længere gåture med den på ryggen. Ringen har det med at “vippe bagover”.
  2. Tværpind over lårene nødvendig for at give stabilitet
  3. Egenvægt: 8 kilo.

Sportdress kører pt. med et rigtig godt tilbud på flyderingen. Du kan finde det her

Konklusion:

Som sagt i indledningen kunne jeg ligeså godt have haft mig en Drifter da det er marginale forskelle der er imellem de to. Skal jeg gå langt med min flydering, passer det mig godt at man pakker ud og pumper op ved bilen. Men skal man gå igennem krat og deslige, så ville man i Drifteren været bedre stillet med en ring der var pakket ned i en rygsæk. Dog ville man så stå med rygsækken når man nåede frem til  vandet.

De billigere flyderinge

Der findes masser af billigere alternativer end de to. Jeg vil ikke komme så meget ind på de billigere alternativer, men dog nævne nogle enkelte ting som man altid bør være opmærksom på hvis man vælger en billigere ring:

  1. Sæde – sørg for at få en ring med et oppusteligt sæde eller en pude. Det er vigtigt at man hæves over vandet med rumpen, da vinterfiskeri eller kan blive en rigtig kold fornøjelse. Ydermere sidder man højere,  hvilket har stor betydning for hvor afslappet man sidder i ringen under fluefiskeri. Hvis rumpen sidder for lavt vil siderne sidde højt og det bliver en anspændt og krampagtig oplevelse at fiske fra den.
  2. Syninger: Der er mange eksempler på syninger som  ikke er holdbare nok. Der kommer en del tryk på dem når ringen pustes op og hvis syningerne ikke er top-notch, så går det hurtigt galt. Jeg måtte selv reparere en billig flydering efter kun to ture og det er ganske enkelt ikke godt nok.
  3. Mærker: Kig efter Kinetic (nyeste model), Pool 12, Keeper, Snowbee og Ron Thompson. Hunters House fører en ring i eget navn af den slags hvor man sidder med rumpen i vand – kan ikke anbefales.

Få tips til at fiske fra flydering