Når man i hjertet er tørfluefisker, så får man nogle gange brug for et skud overfladejagende . Man kan desværre ikke altid planlægge sig til sådan en tur, men Græsmarken er ofte et godt bud på . Jeg har vist aldrig set synderligt store fisk på pladsen om foråret, men den plejer at være god for tangloppeguffende grønlændere i April.

Hvor skal vi hen du?

Der havde været godt med blus på pålandsvinden op til turen – herefter en stille aften og nat – og så måtte jeg se om ikke jeg kunne ramme noget opklarende vand. Som altid på denne årstid, lykkes det mig sjældent at være på plads når det første lys rammer – en ting jeg ellers sætter stor pris på. Dagenes længde tiltager så hurtigt at mit mentale ur ikke kan følge med, så da jeg endelig var på plads, var der ikke meget brug for pandelampen. Egentlig er det ok, for fiskemæssigt er det min erfaring at det først er senere på året man får glæde af at fiske i det allerførste lys. Men jeg elsker at se dagen vågne – helt fra begyndelsen.

Anyways – flere pladser var i spil, men jeg endte på – netop fordi trangen til overfladeaktivitet vandt over trangen til større fisk. Tidevandet ville også være fint til denne type fiskeri. Fiskene kan i det stille vand godt lide at gå på bagkanten af badekarret og jeg kan kun nå dem når det er lavvande – når man nu ikke har fået nye finner til flyderen endnu.

I stedet for at fiske karret af med hovedet under armen, startede jeg på hotspottet og affiskede de ca 100 meter. I slutningen af stykket fik jeg et hug netop som stangen blev hævet til nyt kast – vistnok på en Pattegris. Det blev kun til et par hurtige rusk, som ikke indikerede nogen nævneværdig størrelse.

Badekarret blev droppet en stund for at fiske revene af lidt længere ude. Jeg ved at de holder fisk, men har aldrig selv haft det store held. Vinden var meget svag, så ALLE bevægelser i overfladen ville kunne ses. Et let svæv i vandet gjorde at jeg troede på fiskeriet og da solen hævede sig over skrænterne bagved, kunne det jo ikke gå galt.

Pornovand på et af de mindre rev på Græsmarken

Pornovand på et af de mindre på Græsmarken

Det kunne det så godt for jeg så ikke skyggen af fisk og returnerede ret hurtigt til badekarret. Man kunne vel tage sig en kop kaffe og se om ikke solen havde fået gang i ørredbasserne?

Jeg nåede ikke at få mig sat inden første fisk lavede en lille ring – “kom og ta’ mig”! Og så kunne kaffe jo godt få lov at være kaffe for en stund. Nu var det en HS der var på. Jeg vadede dybt og fik dænget fisken til uden at der skete noget. Og så slog det mig at jeg tidligere havde erfaret at det jo netop var som de ofte gik efter her, når der var stille vand – så det var det nok også i dag. De små ringe støttede min teori.

kom på forfanget og jeg havde ikke taget mange kast før der var pilleri. Fart på fluen, hug og så et knaldhårdt stripstrike og så var den solidt kroget. Efter rulning i overfladen gik den dybt og havde ikke tænkt sig bare at følge med ind. Jeg overraskes altid over hvor mange kræfter der kan være i disse grønlændere på denne årstid, Den kom helt ind og var tæt på at stikke mellem mine ben. Istedet fik den stukket hovedet i en tangbusk og jeg troede den var mistet. Men den kom fri og jeg kunne lande en fin tyksak på 43-44’ish cm. Dejligt.

Hurtigt ud i karret igen – endnu et langt kast. Og fast fisk i allerførste tag. Splitsekundet efter stod en lille fætter ud af vandet 10 meter fra hvor den var blevet kroget. Sjovt når nu linen stadig pegede ud imod nedslagsstedet. Fisken var mindre end den første og fulgte hurtigt med ind og kunne afkroges. Jo jo – den Guldbasse kan sit kram.

Desværre var det tydeligt at begge fisk havde været i nærkontakt med . Den første havde mistet skællene på et større parti bag gællerne. Den mindste var heller ikke gået fri men var knapt så hårdet ramt.

Tid til flueskift og KAFFE. Det skal man huske

Tid til flueskift og KAFFE. Det skal man huske

Det blæste en smule op og de små fine ringe var forsvundet som dug for solen. Jeg fiskede videre og så en enkelt god fisk udenfor kastevidde, men ellers skete der ikke mere. Det var fint – jeg havde fået lidt pürsch, meeeen kunne da godt have brugt lidt mere. I stedet kunne jeg så sætte mig og få lidt kaffe indenbords og iøvrigt bare nyde det møglækre vejr. Et par skalleslugere holdt dykkekonkurrence på bagkanten af badekarret, knopsvanerne øvede sig i at stå på hovedet og et par musvåger svævede ind fra Storebælt. Det er en lækker tid vi har pt…

Sæsonen er nu ved at være fremskreden. Jeg åbner så småt op for fyraftensturene, som jeg ikke har haft nogle af endnu. På denne årstid, hvor vandet stadig er koldt, er der ofte mere gang i fiskene om aftenen end om morgenen. Og nu hvor det lader til at de første har indfundet sig – så står natfiskeriet også så småt på trapperne. Vi går en god tid i møde – hornfiskene til trods.