Omø kan give mangen en havørredfisker julelys i øjnene. Den har en perfekt størrelse til en weekend tur, giftige pladser og man kan næsten altid finde ok vindforhold. Jeg havde sidst været der i efteråret 2013 og længtes tilbage, så da Michael spurgte om jeg ikke ville med, var jeg ikke sen til at sige ja. Denne weekend løb turen af stablen – læs med her

Afgang til Omø

Udover mig havde Michael inviteret Morten og Henrik og det var lykkedes dem alle at holde fredagen fri. Det betød at de kunne nå en af de tidligere færger imens jeg fik overstået arbejdsdagen – egentlig fint nok selvom det trak i mig: De kunne med lidt held finde fiskene til om aftenen. Vejrudsigten var næsten for god – ingen vind og høj sol.

Omø færgen er en af de små hyggelige

Omø færgen er en af de små hyggelige af slagsen

Jeg ramte færgen til tiden og vel ombord blev der klædt om – ingen tid at spilde. Michael ville sende positionen for aftenens fiskeri. De havde tilbragt dagen på sydvestsiden ved rensningsanlægget (mere charmerende end det lyder), hvor de havde set et par fisk og haft et par følgere – men ikke mere. Michael foreslog derfor at han og jeg tog skrænterne østpå fra flyderingen – de er ret besværlige fra land, da man ikke kan vade dybt.

Vel fremme på pladsen måtte jeg først sikre mig at Michael og jeg ikke havde talt forbi hinanden. Telefonerne havde et hårdt liv på Omø med dårlig dækning, men fra vandkanten kunne jeg akkurat se rundt om næste pynt, hvor der ganske rigtigt lå een i . Jeg har sjældent skyndt mig SÅ meget for at blive klar og var temmelig svedt da jeg var klar til at ramme vandet. Jeg gik ud 300 meter fra Michael og padlede op imod ham på det spejlblanke aftenvand imens jeg startede fiskeriet

Der skete ikke noget på vejen derop. Som altid når jeg ligger i flyderen, bliver bunden studeret nøje og denne var virkelig kræs. Store sten og blæretangsbuske blandet med sandpartier – virkelig mums. Vel fremme ved Michael fik vi os en smøg og fik talt lidt om deres oplevelser i løbet af dagen. Henrik og Morten var her til aften taget til sydvestkysten igen og håbede på at ramme noget godt aftenfiskeri. På denne plads ved skrænten havde Michael set en rigtig god fisk 2 meter fra land, og havde haft en følger lige inden jeg nåede frem.

En flok gæs går på vingerne under stort postyr

En flok gæs går på vingerne under stort postyr

Netop som vi lå og sludrede gik en kæmpeflok gæs på vingerne inde fra midten af Omø. Under stort postyr samlede de formationerne og stak øst over mod fastlandet. Når gæs og mange andre fugle går på vingerne, tømmer de tarmen og det var netop det som skete her, hvor der 15 meter fra os landede rå mængder gåsebajs. Vi undgik beskydningen og kunne nyde sceneriet.

Vi stak lidt længere nordover for at kunne fiske en pynt af og lod os så drive med strømmen sydover tilbage imod udgangspunktet. Ret hurtigt kroger Michael en god fisk inde mod land og kan efter en god fight lande en fisk lige under halvmeteren. Kort efter stiger en stor fisk ud af vandet tilbage ved pynten hvor vi var. Vi ser den ikke men lyden og boblerne på vandet indikerer at det nok er en god fisk. Jeg er tættest på og giver den fuld pedal. Strømmen er nu ved at være stærk, så der går lidt tid. Boblerne fra plasket driver imod mig men jeg rammer pletten og får fisket den af – men mærker ikke noget.

Michael krogen en fin fisk

Michael krogen en fin fisk

Michael er i mellemtiden drevet tilbage så vi nu ligger med 150 meters afstand. Vi affisker begge stykket efterhånden som det mørkner, jeg mærker en enkelt fisk men der sker desværre ikke mere. Tilbage ved udgangspunktet går vi begge på land, pakker sammen og går tilbage mod bilen, hvorefter vi ruller mod hytten ved Omø Perlen.

Katastroferne

Dejlig aftenfisk til Morten

Dejlig aftenfisk til Morten (Foto: Henrik Aggergaard)

Tilbage ved hytterne møder vi de andre som har haft et fint fiskeri med en følger og en flot 60 cm fisk på 1,9 kg. Der bliver knappet øl op og vi får talt med naboerne som også har været ude. Tre mand har gået på ørespidsen længst sydpå på Omø, hvor de har fået 5 fisk med den største på 2,6 (mener jeg). De har set masser af fisk i overfladen og flere helt fri af vandet – lige som vi kan li’ det. Vi får talt dagen igennem og pludselig slår det mig at jeg ikke har set mine finner efter at vi er kommet hjem. Jeg roder bilen igennem, men der er intet spor af dem. Da burde jeg jo nok have kørt ud for at lede efter dem med det samme, men tænker at det kan vente til om  morgenen.

Vi rykker indendørs hvor vi spiser lidt mad. Michael skal på et tidspunkt lette ben og/eller ryge. Han går ud af døren, træder ned i en sko, vrikker om på foden og vælter tungt på jorden imens eder og forbandelser står ud af ham. Da han kommer op kan han knapt støtte på foden – megasurt og superdårligt timet. Vi bliver enige om at se på hvordan foden er dagen efter, før vi lægger videre planer. Vi rammer sengen tungt efter at have checket stillingen til STO og efter få sekunder trækkes der i de første torsk.

Næste morgen står vi op 04.00 for at have god tid til morgenmad og koordinering. Jeg tager ret hurtigt ud for at finde mine finner – men de er som sunket i jorden. Jeg er sikker på at de er tabt i sandet og sidenhen taget af tidevandet. Altså – ikke mere flyderi for mit vedkommende på denne tur. Men endnu værre – Hvad med Michaels fod? Er det overhovedet realistisk for ham at fiske eller skulle han bare tage tilbage med Henrik, som skulle afsted ved middagstid?

Vi bliver enige om at se tiden an og give fiskeriet et forsøg. Pladsen ved fyret længst vestpå har en del sand – den må antages at være det letteste sted at vade – ergo beslutter vi os for at prøve den. De andre er ikke helt færdige med rensningsanlægget så de tager derhen.

Fra pornovand til kuling

michaelmorgen

Michael fisker igennem i den flotte solopgang

Michael og jeg rammer Omø fyret lidt før solopgangen. Vi diskuterer kort om en af os skal gå i flyderen, men beslutter os for at fiske fra land begge to. Strømmen er ikke-eksisterende, da vi rammer lige i vandskiftet. Michael starter på spidsen – jeg selv nordfra – og så arbejder vi os mod hinanden. Der er en svag vind som giver lidt rifler på vandet, men ellers er det fladt. Der går ikke lang tid før jeg ser den første fisk i et begyndende strømskel ud for mig, lidt til højre. Jeg vader dybt hen imod den og kan akkurat nå spottet hvor den viste sig – men der sker ingenting. Jeg går med Pattegris og skifter til en tobisflue. Mortens fisk dagen i forvejen blev fanget på sådan en fætter og der var en enkelt tobis i sækken på Michaels fisk, så det giver god mening.

Michael og jeg fisker videre, men der sker ikke mere selvom der kommer gang i strømmen og vinden. Endnu en af de gange hvor man oplever tilsyneladende perfekte forhold, men hvor det ikke fører til noget alligevel. Michaels fod er som forvandlet efter at den første morgenstivhed har fortaget sig. Vi beslutter derfor at prøve rensningsanlægget.

Også her viser der sig at være perfekte forhold. Vinden kommer perfekt ind fra højre side – 3 til 4 m/s. Strømmen har fået fart på og kører smukt igennem badekarret – nu skal fiskene blot findes. De andre er taget videre til en anden plads, så vi har strækket for os selv. Jeg går forrest og fisker badekarret af med skrå kast og Michael følger ret bagefter. Vi sørger for at ramme et par meter indover revlen på den anden side – det SKAL være giftigt. Vi når hotspottet uden at der er sket det vilde – stadig med 15 – 20 meters snakkeafstand. Pludselig råber Michael at der er en god fisk. “Hvor?”, råber jeg. “Der hvor din flue landede”. Jeg tager 5 træk i tobisen og mærker et nap i fluen. Pause og så fuld gas – men der sker intet. Jeg bander over at jeg ikke har en stingerkrog på til at tage disse “nappere”, men ved også at jeg ville bande en del mere hvis jeg havde fiske med en – de ligger ikke lige til mig og min kastestil.

Omøfiskene er vilde med tobis

Omø fiskene er vilde med tobis

Vi tager en pause og Michael ser snart en mindre fisk et par gange i overfladen. Strømmen er nu god, så det virker som om den nærmest står i strømlæ og napper mad der kommer forbi – som en anden åørred. Han går ned trækker line af hjulet og kroger ret hurtigt en fisk på omkring målet som hurtigt landes og genudsættes. Han kan stadigvæk fange – og jeg er nu bagud med 2-0. Jeg vader ud bag ham og når ikke at tage mange kast før jeg selv har fast fisk. Den tager på langdistancen, danser flot og overgiver sig ikke bare lige. Men ind kommer den – ikke nogen kæmpe, men en fisk som rigeligt holder målet. Jeg tager den med idet jeg er slemt nysgerrig efter hvad de går og spiser. Denne viser sig, stik imod forventning, at have spist en og ellers masser af . Jeg ville have gættet på tobis, da jeg også havde set en enkelt imens jeg fiskede.

De andre støder til. De har først fisket her, siden på spidsen, hvor naboerne også var men ingen havde fået fisk. De fisker en times tid sammen med os, hvorefter vinden lægger sig. Jeg når at fange en enkelt målsørred og får udlignet. Vi bliver enige om at tage tilbage til  hytten for at pakke ting sammen som Henrik skal have med tilbage.

En eftermiddag i hyggens tegn

En stangholder til bilen er guld værd når man hurtigt skal skifte plads

En stangholder til bilen er guld værd når man hurtigt skal skifte plads

Henrik bliver sendt afsted og vi griller lidt frokostpølser. Vinden har lagt sig så vi har ikke travlt med at komme ud. Morten er endnu ikke udhvilet fra natarbejdet, så han smider sig i køjen imens Michael og jeg får talt med naboerne. Det lykkedes dem at fange hele 4 fisk efter at Henrik og Morten havde forladt dem – dvs. ca. samtidig med at Michael og jeg fangede vores. Nogle timer går imens vi venter på den lovede vind. Hyggen hænger ved og vi har svært ved at komme ud af starthullerne. Da det endelig lykkes, tager vi på ørespidsen, som har fisket så godt.

Ørespidsen på Omø er et fantastisk sted, hvor der altid kan findes . Der er lækre på hver side af spidsen, som let kan dækkes med . Nu er der imidlertid fuldt blus på vinden. På en time er den steget 8-10 m/s og vi får den ind fra SSV. Ikke så lækkert som højrehåndet. Men vi tror på det – det er jo vind vi har sukket efter. Der er ikke nogen som har lyst til pålandsvinden på vestsiden af spidsen, så vi ender på snor på østsiden, hvor vi med baglænskast fint kan dække vandet. Ingen af os mærker noget.

Gutterne fra den anden hytte støder til netop som regnen begynder. Vi drikker lidt kaffe i vindlæ af en bakke. En enkelt af dem har mod på at fiske stykket af men mærker intet. Hytterne og aftensmaden kalder lidt før tid og vi bliver alle enige om at returnere til hytterne.

Morten giver ikke op så let

Morten giver ikke op så let

Vel tilbage ser strækket nedenfor hytterne godt ud. Det har tidligere givet fine fisk, så vi bliver enige om lige at give det et hurtigt træk. Michael er tæt på at snuble og bliver mindet om at han har en forstuvet fod. Jeg selv har glemt linekurven og bliver hurtigt frustreret over at skydelinen fanger blæretang. Vi returnerer til hytten, men Morten giver den gas. Han har ikke mærket en fisk hele dagen og har ikke givet op. Det sker imidlertid, da han på et tidspunkt skal løse noget kludder. Et par bølger skyller line og op i brændingen, hvor det filtres sammen og høfligt fortæller ham at han skal give op.

I hyttens varme lytter vi til den tiltagende vind udenfor, drikker lidt vin og rom og bruger ellers aftenen på flere løgnehistorier og rammer køjen ved 23-tiden med aftale om at se på vejret næste morgen før vi tager beslutning om hvorvidt vi skal ud.

Afslutning

04.45 ringer uret. Jeg har ligget vågen et kvarters tid inden og lyttet til vinden. Den er vist taget lidt af – men ikke meget. Jeg lister op for at gå udenfor og de andre er straks halvvågne. Nej – vi skal da ikke fiske bliver vi enige om og returnerer til de lune poser. Miljøskadet som familiefar til små , kan jeg ikke sove og funderer over det latterlige i at ligge i en sovepose når jeg nu har fri adgang til potentielt kvalitetsfiskeri. Jeg står op og hører Morten om han kan lokkes med. Det kan han ikke, så jeg beslutter mig for først at køre på ørespidsen for at se om det er tåleligt.

En smuk og isnende kold morgen

En smuk og isnende kold morgen

Det er det egentligt, men der en del møg i vandet, så jeg hygger mig med at tage lidt timelapse billeder af solnopgangen. Det bliver desværre ikke til meget da kameraet hurtigt løber tør for strøm. Men det forhindrer mig ikke i at ryge en pibe og nyde opgangen i fulde drag – det er jo det det gælder om.

Jeg tænker at Omø fyret bør kunne fiske fornuftigt og ruller derop. Der er ganske rigtigt fine forhold, så jeg beslutter mig for at tage et træk nedover fra spidsen hvor bølgerne er vilde, til de mere smulte vande længere nordpå. Vandet er fint klart trods bølgerne og jeg ser på et tidspunkt en stor blæretangsbusk rejse sig i en stor bølge – et flot syn. En gul Pattegris gør hvad den kan for at lokke en ørred frem, men den må melde pas. Jeg returnerer til kaffen og det lune brød i hytten.

Vi får ryddet op, pakket sammen og gjort rent i fin tid til at nå færgen. Gutterne bliver smidt af i Slagelse og jeg returnerer til min egen flok. Dejligt med mandetid og mandehørm! Dejligt med smukke omgivelser på Omø! Dejligt med fisk – selvom der gerne måtte have været flere og større. Dejligt med nye bekendtskaber! Dejligt med godt selskab – tak for det.

Hvis du ikke har set min fra turen kan den ses her: