Seatrouting – kystfluefiskeri efter havørred

Læs og lær om havørredfiskeri på kysten med flue

Endelig en ende på al min hylen og brokkeri. Et par timers fiskeri inden en syg mindstemand skulle passes, viste sig fra sin bedste side.

Perfekte forhold

Vejrudsigten bød på sol og 6-7 m/s vind fra SØ, så der var dømt perfekte forhold for en højrehåndskaster på revlekysten øst for parkeringen ved Klinteby. Tidsplanen  var let presset, så i stedet for at affiske systematisk valgte jeg, som ofte før på denne plads, at fiske koncentreret på mine hotspots. Jeg startede på revet længst mod venstre, hvor der ofte har været fint fiskeri, men rykkede hurtigt videre mod vest. Vandet havde den gode farve – måske lige klart nok – så jeg havde svært ved at tro på den skraptfarvede Pattegris og skiftede til en mere afdæmpet

Der var tilpas meget gang i vandet og med stigende vind blev det kun bedre. Hvor meget jeg end elsker det helt flade vand, så ER det altså bedre med noget vind – selvom man har sværere ved at spotte eventuelle fisk. Tranerne kunne også godt lide vinden og flere flokke sejlede flot ind fra vandet – flankeret af hvide knopsvaner i luften og på vandet.

Det HELT hotte spot

Jeg røg hurtigt hen til et andet favoritspot, hvor en mørk tunge når ind over revlen til det inderste . Uden nærmere forvarsel var der endelig hug. Ikke noget pilleri, men bare BAM!

Som altid, når jeg ikke har fanget ordentlige fisk længe, bedømte jeg fisken til at være større end tilfældet var, men det hjalp da den gang på gang røg ud af vandet. Den havde det helt rigtige violette skær, og i ro og mag kunne jeg lande en fin fisk på 47 cm. Der var ingen tid at spilde – det var NU flokken var her – så efter en hurtig aflivning røg jeg i baljen igen. Efter det første forkølede kast var der atter fisk – nu en målsfisk, som røg tilbage igen.

En dejlig grønlænder

En dejlig grønlænder

Jeg fortsatte vestpå ad et stræk som ofte holder fisk, men der var ingen hjemme. Bagkanten var tæt på, så jeg måtte se at returnere, så fruen kunne komme på kursus.

Man skal vel lige prøve igen

Hotspottet havde hvilet en halv times tid og lå nu der og blinkede til mig på vejen tilbage til bilen. “Kom og ta’ mig!” Ahhh – man skulle da være et svin hvis ikke ….

Ud på spidsen og så fiske til højre henover spottet. Øv – der var ikke flere hjemme trods de frække blink. Men så var der lige det berømte sidste kast. Det var perfekt og det var langt, så jeg vendte ryggen til og travede indad imens jeg spolede ind og forsøgte at lægge skydelinen pænt på hjulet. Og så – i bedste Claus Eriksen style – var der bud efter rejen igen.

Og denne gang var det markant tungere. Ikke noget med at springe, men gode udløb og solid march langs kysten. En stærk fisk som ikke spildte kræfterne på at danse hornfiskedans.

Der gik ret lang tid inden jeg så fisken. Hver gang den kom ind til revlen returnerede den udad, men jeg fik bakket på land uden at snuble over de store sten i badekarret og herfra kunne fisken fightes færdig i badekarret.

Det var lækkert at lande en fin fisk på de små 2 kilo. 57 cm. Den havde, iøvrigt som den første, spist og enkelte , så HS’er fluen havde ramt plet. Og så er det jo værd at bemærke at man nærmest ikke kan fiske fluen for hurtigt. Sådan en indspinning samtidig med at man går giver altså en del mere fart end selv den hurtigste indtagning af fluen – og det var MÅSKE netop dette der skulle til i dette tilfælde.

Den personlige fiskekrise er forbi i denne omgang og jeg håber at det var et vendepunkt. Det er immervæk sjovere at mærke og ikke mindst fange fisk når man nu er på fisketur

En lækker revleraket

En lækker revleraket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.