Var man dog blot disciplineret nok til at skrotte de sociale medier…

I kender det alle! Nogle mere end andre. Men I kender det alle!

Tiden er knap, dagene er korte og pligterne mange. Der går uger imellem fisketurene og fiskelængslen bliver stadig større og større. Samtidig skal man jo lige følge med i hvad der sker på Facebook, Instagram og Twitter, så man bombarderes med fangster fra de som med held har været ude – konstant!

Denne har været MIN store øvelse i at leve i nuet og acceptere at fiskeriet må pakkes til en side i forhold til familien en gang imellem. Jeg er gradvist blevet bedre til at håndtere længslen efter vandet. Men den er der stadig – forbandelsen. Jeg kan IKKE bare lade telefonen ligge når vejret skriger “”! Og så er de der jo – de der store fisk og fangsterne fra nær og fjern.

Det er ikke blevet bedre af at foråret så småt har indfundet sig. Dagene er blevet længere, så det stramme program til trods, har der været mulighed for lidt fiskeri ind imellem. Men fiskene og huggene fra dem – har været så godt som fraværende bortset fra enkelte hug.

Nuvel – jeg kunne have spillet sikkert og IKKE kastet mig ud i afsøgning af nye græsgange med en vis Hr. Jørgensen. Men det skal der jo OGSÅ til en gang imellem. Jeg har nu fundet ud af at min psyke skal understøttes med fangster INDEN at jeg kaster mig ud i sådanne projekter. Der skal spilles “sikkert” med fiskeri på pladser der “bør” holde fisk ved denne årstid og så kan eksperimenterne komme når selvtilliden en gang kommer i top igen.

Nogle (bl.a. min kone) vil så sige: “Drop dog de sociale medier”! På den måde kan man leve i lykkelig uvidenhed om andres succes og trisse rundt i sin egen lille osteklokke og tro “at de andre nok har det ligeså hårdt som en selv”. Meeeeen – det har vi jo heller ikke lyst til vel?

Næ du! I stedet vil jeg (prøve på at) glæde mig over andres succes! Hermed gjort!

Tillykke du glade storfanger derude !

Kommentarer?