I sidste uge var der mulighed for at nappe en times eftermiddagsfiskeri efter hjemmearbejdsdagens afslutning. Valget faldt på Egerup strand – primært fordi den ligger tæt på, men også fordi der burde løbe en god over pladsen.Det måtte være tid til at teste den seneste tids kreationer fra fluestikket – . Rejerne er nok efterhånden ved at søge ud på dybere vand, men da fiske elsker de små kreaturer måtte en sådan bindes på. Hvor realistiske de end er i menneske øjne strider mønstret imod de “regler” der er sat af mange andre mønstre – primært fordi der ikke er mange materialer til at illudere liv i forhold til de mere gængse mønstre. Men Rune Westphal har adskillige gange bevist at mønstret kan være ren gift til store basser så jeg har dels besluttet mig for at lære at mestre bindingen af fluen, men også for at give den en reel chance. Derfor kunne jeg passende teste den i det klare vand.

Magic Shrimp i Pattegrisudgave

Magic Shrimp i Pattegrisudgave

Den klassiske plads på er den lille pynt som ligger ca 500 meter fra P-pladsen. Jeg gik på den sydlige ende af denne pynt og fiskede mig nordover i medvinden. Da pynten var rundet opdagede jeg en ny fisker  som var kommet efter mig. Han var gået ud en del nordligere. Vi fiskede hen imod hinanden uden at jeg mærkede noget som helst og da vi “stødte sammen” kunne han berette at han havde haft fisk i de første kast med hans bombarda. Det sjove er, at jeg ikke har fisket ret meget på disse nordligere dele af pladsen, men det er blevet tydeligt, at der er kommet et godt på den anden side af første revle – sikkert i forbindelse med sidste års efterårsstorme, som vendte godt rundt på det hele. I hvert fald var det her at fyren havde mærket fiskene.

Jeg havde i mellemtiden skiftet til og fortsatte nordover samtidig med at bagkanten truende nærmede sig. Jeg mærkede ikke noget, tog sidste kast og vandrede mod land samtidig med at jeg rullede linen ind. Og sandelig om jeg ikke krogede en UM på denne vis og blev bekræftet i at fluerne stadig skal fiskes hurtigt. Den kunne hurtigt sættes fri og jeg kunne haste tilbage til bilen.

Imens jeg fiskede havde jeg spekuleret en del over noget arbejde. Det er pudsigt – når jeg arbejder spekulerer jeg ofte på fiskeri, men det gælder åbenbart også den anden vej. I hvert fald var jeg sent på den og havde hovedet alle mulige andre steder end på fiskeriet. Jeg hastede ud af tøjet og pakkede grejet sammen. DVS jeg pakkede stangen sammen og lagde hjulet op på bilens tag (tror jeg nok). Jeg strøg hjemad, stadig dybt begravet i arbejdstanker – og fik pakket grejet ud.

Et par dage senere skulle jeg lige checke noget på min line. Men hvor var hjulet? DOWW – med ét kunne jeg sætte tingene sammen. Hjulet lå med al sandsynlighed et sted ikke langt fra Egerups P-Plads. ØV! Her røg mit nye brugt-indkøb med tilhørende superskydehoved! Og det lige på kanten til julemåneden hvor pengene ikke hænger løst. Endnu en gang er det blevet tid til selvrefleksion. Vær dog til stede der hvor du er Hr. Meldgaard! Arbejd når du arbejder og fisk når du fisker! Men det kan åbenbart være svært en gang imellem.

Egerup i efterårslys

Egerup i efterårslys

2 kommentarer til “Dyre lærepenge og Dummeslag

  1. Anders Mikkelsen siger:

    Kan nikke 100 % genkendende til denne historie. Har engang glemt en fisketaske med to spinnehjul og hele moletjavsen på en parkeringsplads tæt ved Kalundborg.
    Nogen gange er tankerne bare andetsteds. Omvendt er det også det der kan være rart ved fiskeriet. At man får tænkt en masse tanker igennem, mens man er på tur.
    Held og lykke med rejerne!

  2. Anders Schultz siger:

    Ja æv æv æv æv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *