Klik, klik, klik, klik … Klik, klik, klik!

Klokken er 04.00 efter den nye tidsregning. Jeg skulle forestille at være på vej ud på den ca. timelange køretur til , men bilen vil ikke starte! Jeg ved det godt – det er sket før. Ja – jeg skal se at få skiftet det batteri, for natten har været kold og fugtig, så nu vil den gamle dame ikke mere. Enhver form for mindfulness er på vej til at gå fløjten – allerede inden jeg er kommet afsted!

Bilen blive bugseret ud af indkørslen, drejet ud på vejen og skubbet op ad den (op af bakke). Trille trille ned af bakke, hoppe ind, bilen i 2 gear, tænding, slip koblingen – brummm, brummmm – afsted.

Planen er Stevns som jeg ikke tidligere har besøgt. Jeg er pladsmæssigt udfordret når der er knald på vinden fra SV og jeg har længe haft lyst til at besøge de smukke stevnske kyster. Og når nu vejrudsigten i lang tid har peget på at vinden skal være i det sydvestlige hjørne denne morgen, så blev beslutningen egentlig taget for nogle dage siden. Det er lidt med ærefrygt, kan jeg mærke. Stevns er kendt for sine mange hemmeligheder, sine hemmelighedsfulde fiskere, sine ufremkommelige kyster og ikke mindst sine store fisk. Hvor skal man mon starte?

Heldigvis løber der et godt tip ind nogle dage i forvejen: ” Kør derhen! Gå ad denne sti derhen!. Fisk der og prøv der!” Altså en opskrift der er til at gå til.

Jeg er fremme på P-pladsen kort efter klokken 05.00. Der er stjerneklar nat og let susen i trækronerne. Jeg kommer hurtigt i klunset og begiver mig ud på den halvlange gåtur igennem skoven. Vel fremme ved vandet er der en svag lysning i horisonten, men ellers er det buldermørkt. På med et par lysende perler efterfulgt af en nightskater – og så ellers bare følge opskriften. What’s not to like?

Første position forløber uden at jeg mærker noget, men kort efter viser en hvirvel sig til højre for mig imens jeg har linekludder. Jeg får kastet på den, men den vil ikke lege.

Jeg er den første på pladsen, men kort efter vælter det mildest talt ind med folk. Først et par cykellygter i skoven over mig og siden en spinnefisker som går ud 50 meter til venstre for mig – ca. hvor jeg startede. Kort efter kan jeg se endnu to fiskere – jo jo – det er en fin plads, men nok næppe nogen tophemmelig plads :-).

P1000087

Solopgang over Stevns

Natfluen kommer af og jeg fortsætter i solopgangen, med Kobberbasse og . Jeg bemærker at der er en del mere liv i vandet end jeg er vandt til på . som hummere og som smolt! Eller måske knapt. Men der er i hvert fald føde nok til ørrederne på disse kanter, så mon ikke det bl.a. er derfor at fiskene generelt er lidt større her Østpå?

Det bliver blot til lidt pilleri ved fluen inden jeg, med en time tilbage inden bagkanten, beslutter mig for at sightfiske resten af tiden. Få skridtet lidt kyst af, drukket lidt kaffe og få hilst på de andre fiskere. Der er bred enighed om at morgenen har været alt for stille. Men der har heller ikke været gode forhold – alt for klart og stille vand uden megen .

Der var andre end mig på pladsen

Der var andre end mig på pladsen

Jeg sætter mig bag en anden fluefisker og finder kaffen frem. Samtidig blæser det op og det fyger med blade udover vandet.  Skyerne  trækker sig sammen og giver en dramatisk himmel.

Dramatisk himmel! Det ER faktisk et farvebillede selvom det er svært at se

Dramatisk himmel! Det ER faktisk et farvebillede selvom det er svært at se

På afstand får jeg øje på yderligere to fiskere. Den røde vest genkender jeg som Anders Schultz, som jeg “kender” fra Kystfluefiskeren.dk, men som jeg aldrig har mødt IRL. Og sandelig om ikke han har Raymond Holm med. Vi hilser og udveksler historier fra morgenen. Heller ikke de har haft eller set det vilde, så de er på vej videre til en anden plads. Men vi får snakket lidt om pladsen og jeg får lidt råd til en anden gang.

Vi tager afsked og de går mod bilerne. Jeg bruger mine sidste 10 min. på en flok kast udover en lækker bund. Men der er dødt. Jeg returnerer til bilen og ruller vestover.

Det var så debut på Stevns! Det var et meget smukt stykke kyst jeg så, som naturligvis holder fisk. Vi ved at de er svære her om efteråret og at de færdes i flok – så man skal finde flokken. Det gjorde Raymond og Anders så senere på dagen – men da var jeg taget hjem til søndagen med familien…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *