Som tidligere skrevet har det været et mål for mig at få fisket igennem i disse dage, hvor der er lidt ekstra tid – så det har jeg gjort.

Det startede egentlig med at min fiskekammerat Michael kunne berette om en flot fangst fra og flere sete gode fisk. Og så var det jo egentlig bare om at få afsluttet dagens arbejde i en en fart og komme hjemad.

Naboen havde endnu en gang lånt mig bilen og vel fremme ved Drøsselbjerg måtte jeg træffe en beslutning om hvorvidt jeg skulle tage nord eller sydtrappen. Det blev nord og jeg fisk fisket sydover i et adstadigt tempo. Vandet var blankt, så det ville være let at se aktivitet hvis der var noget – men det var der ikke. Jeg fiskede vel en times tid og besluttede mig så for at sætte tempoet op og kun affiske udvalgte pladser. 100 m før sydtrappen var der en fin fisk ude af vandet – og kort efter endnu en. Begge to et stykke fra min position.

Det var nu tæt på at være helt mørkt – så jeg bandede over at jeg ikke havde fået spurgt Michael om HVOR han havde haft fiskene. På denne tid af året er de ofte i større grupper og de kan fint holde til i det samme område flere dage i træk, så det havde været oplagt IKKE at spilde unødvendigt tid på en plads hvor der ikke var fisk.

På trods af at efter min erfaring ikke er det store hit når vi når herhen på året, kom der en Nightskater på og pladsen blev fisket af et par gange. Fine plask ude fra mørket, men ingen hug. Jeg fik skrevet til Michael (regn og touchscreens ER bare noget lort) som kunne bekræfte at det var på samme position at han havde set fisk. Godt at vide.

Så var det hjem for at få hvilet til morgendagen. En købepizza med hjem foran skærmen til en god landskamp med et dårligt resultat.

Næste morgen var det planen at Michael og jeg skulle have taget bussen til , men naboen havde tilbudt at vi tog bilen igen. Fantastisk med lidt ekstra frihed.

Vi ramte Kongsmark klokken ca 6.30 hvor det netop bar begyndt at lysne og ca en time før højvande. Vi havde ikke travlt, så det blev til lidt kaffe og snak indtil en halvmeters fisk steg til vejrs lige ud for os – 15 meter ude. Den blev dynget behørigt til med fluer, men takkede nej. Jeg trissede mod højre og Michael mod venstre. Det lysnede og netop som jeg tænkte at min mørkebrune nok skulle klare jobbet godt, knaldede en fisk til den. Ikke noget pilleri – bare BANG! Den gik ud og dybt og med et enkelt udløb, men ret hurtigt kunne jeg kane en fin letfarvet hanfisk på 52 cm. Muligvis den vi havde set før – størrelsen passede i hvert fald.

En god start på dagen

En god start på dagen

Dejligt – så var turen jo næsten reddet før den var kommet i gang. Vi fortsatte i hver sin retning. Jeg havde selv et par UM’ere på land og nogle hug og efter en times tid mødtes vi ved bænken.

Michael kunne berette at han havde set to store fisk (den største på 6-7 kilo) springe helt fri af vandet uden for rækkevidde. Vi kunne håbe på at de søgte mod åen længere henne og MÅSKE kom tættere på land af den grund. Vi besluttede derfor at traske på den anden side af dem for at se om vi kunne ramme dem.

Det var nu helt lyst, så der blev skiftet lystigt imellem Pattegrise, Kobberbasser, HS’ere og BlodtudsFreder – men der skete ingenting. Det blev tid til frokost og mere snak og mere kaffe og her så vi et syn som JEG i hvert fald ikke har set før. Flere sæler kastede sig ud af vandet 500 meter ude – helt ligesom søløver. De var nok på jagt efter et eller andet. Flot så det ud selvom det var langt væk.

Fiskeriet på pladsen døede ud med det faldende vand. Michael nåede at få et på UM’ere inden vi sagde stop og rullede mod Slagelse. På vejen tog jeg beslutningen om at det gjaldt om at udnytte hele dagen. Jeg ville til Drøsselbjerg igen – og denne gang ramme det rette sted med det samme.

Jeg fik læsset Michael af i ordentlig stand og kørte til Burger King for at toilettere mig, spise og få fyldt kaffe på termoen igen.

Uden mad og drikke...

Uden mad og drikke…

Derefter gik det mod Drøsselbjerg som jeg ramte ved 16 tiden. Jeg røg med det samme mod sydtrappen hvor jeg kunne konstatere at der var perfekte forhold. Let vind ind fra venstre side, lidt bølger og fint med svæv i vandet. Det kunne IKKE gå galt!

Første træk rundt med Pattegris. Ingenting! Næste træk rundt med BlodtudsFrede. Ingenting! Hmm… var de forsvundet eller blot ikke kommet ind? Eller var de der og ville bare ikke tage? Svært at sige.

Pause. Kaffe, chokolade og røgtobak og lidt tilbagelænet iagttagen af de fantastiske fugletræk. Masser af gæs og lidt blandede falke kom trækkende og sandelig om ikke lige selveste solen fik 30 sekunders kig igennem skylaget. Jo jo – flot skal det være.

Tilbage ved fiskeriet tænkte jeg at der måtte ske noget, så jeg fandt mig en grimrian af en gul UV-zonker og satte den på. Endnu et træk rundt på pladsen. NADA!

IMG_20141016_082109

Potentielt farlig medicin til farvede ørreder

Tusmørket ramte. Skift til den mørke HSer og så sidste tur rundt. Det blev til et godt hug, men da jeg kort efter checkede fluen, havde den hægtet forfanget og fisket uden chance for at kroge fisken. ØV!

Den sidste rest dagslys skulle bruges på lidt sitefishing, så jeg gik nordover – men der var helt dødt. Jeg satte mig på skrænten over pladsen og nød det sidste lys. Træt og udfisket, men glad efter en fin dag. Jeg havde fået fisket ca. 17 timer ud af de sidste 27 og kunne klappe mig selv på skulderen for den store ihærdighed trods manglen på Bonanzafiskeri. Lige nu er jeg fiskemæt – men det holder jo nok kun til over middag 🙂

Tak til Michael for det gode selskab 😉

2014-10-15 18.29.47

Den flotte udsigt fra Drøsselbjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *