I foråret var jeg med Slagelsedrengen Michael Jørgensen og andre på tur til Michaels hjemmebane nord for Korsør. Michael havde med og var endnu ny ud i dette fiskeri. Det så tiltalende ud sådan at ligge 100 meter længere ude i vandet, med god frihed til at flytte sig rundt, så jeg besluttede mig for at det da skulle undersøges.

Jeg fandt frem til at der var ret få mærker på det danske marked: Kinetic, Pool12, , Outcast og nogle få andre. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg kunne gå to veje. Jeg kunne købe en billig ring for at prøve fiskeriet eller jeg kunne gå all-in med det samme og købe Outcast eller . En annonce  afgjorde det. En Hunters House ring med anker og fødder for 500,-. Det kunne ikke gå galt.

Test af flydering i Norske Rena

Test af flydering i Norske Rena

Ringen blev testet første gang i Norge i , hvor jeg brugte den på de mere stilleflydende dele af elven Rena. Den var fin til at tage sig over til den anden side, men jeg fandt ud af at man sad med røven i vandskorpen – så man sad lavt og koldt (på mange andre mærker sidder man højere). Men det var fint – det var en sjov måde at fiske på og det skulle tages i brug til efterårets i DK.

I går var Michael og jeg så på morgentur i ringene. Vi ramte pladsen klokken 6 sharp og padlede ud i tågen og mørket. En pudsig fornemmelse. Natfluerne var på fra starten hos os begge. Vi blev overrasket over den meget fine nordgående som der var på pladsen for vi burde ramme lige i lavvandet. Men det var fint – er godt – meget er ofte meget godt. Det lysnede og dagsfluerne kom på og snart dukkede de første fisk op. Havet var heeelt stille – spejlblankt – så man kunne se og høre alt. Der blev kastet til alt som rørte sig og hurtigt blev de første fisk landet. Efteråret brillierer ofte ved at de mange udsatte smolt fra foråret nu har nået en størrelse hvor de grådigt kaster sig over alt der rører sig. Og denne dag var ingen undtagelse. Fint med fisk, men ingen store i spil.

Jørgensen gøre klar til kaffepausen

Jørgensen gøre klar til kaffepausen

Jeg havde en skarp bagkant, så klokken 9 gik vi på land, hvor vi mødte en anden af de lokale drenge – Jan Johansen. Jan var kommet lidt sent op og havde ikke fået dyppet fluen endnu, men kunne berette at der var flere ringe i vandet sydpå. Efter hjemkomst blev det klart at det var endnu en af de aktive brugere fra kystfluefiskeren.dk – Anders Schultz som havde udnyttet det flade vand til at lufte ringen. Heller ikke han havde fået andet end småfisk.

Men – med reference til denne post så var det en af de helt rigtige ture. Ren zen at se dagen vågne i det stille vejr og den tykke tåge. Så da fruen ved hjemkomst udbrød: “Du ser glad ud” kunne jeg kun svare: “Det er jeg også”. Og så er målet jo nået.

Mht flyderingen, så skal jeg opgradere på et tidspunkt. Man sidder bare bedre i de dyrere modeller. Den tid, den glæde…

Kommentarer?