Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

 

Weekenden stod på familietur med gamle venner på en lejrskole på Langeland. Selvom der var et presset program med hygge i stor stil, var jeg dog nødt til at tage grej med og komme ud en enkelt morgen. Alt andet ville være blasfemi:

Forberedelserne var på plads. Det skulle være . Luftfotos studeret – vejrudsigten ligeså. Det var bare om at komme ud og få fluen i vandet. Lyset kommer halvsent nu for da jeg var på plads klokken ca 05.00 var der stadig bulderravende mørkt. Første flue blev derfor en sort zonker. Stykket nedenfor klinten er forholdsvis svært vadet, så jeg var flere gange ved at tage den på snuden i det mørke hav. Men det lysnede og jeg kunne efterhånden se hvor jeg gik. Den sorte flue blev afløst af en Pattegris.

Jeg havde parkeret ved det gamle hotel og var gået ca 500 m mod nordvest ad stranden inden fiskeriet startede. Jeg rundede hurtigt et bundgarn uden at have mærket noget. Og så- uden forvarsel – kom et af årets bedste og stærkeste hug. Modhugget var som at sætte fluen i en dør og umiddelbart efter strøg en flot raket ud af vandet, hvorefter kursen blev sat indenad imod mig, der febrilsk forsøgte at få styre på løslinen. Jeg opgav hurtigt at få linen på hjulet – der var bare for meget at se til, for fisken borede ned i tang og gik rundt om de store sten. Kun afbrudt af jævnlige spring. Jeg skulle nok have brugt lidt flere kræfter på at få linen på hjulet for løslinen gik omkring en stor sten 5 meter ude i vandet. Heldigvis var fisken ved at være træt, så den kunne fint håndteres det sidste stykke vej på land uden panik. Årets stærkeste fisk var landet. Jeg tror den var ude af vandet 7-8 gange og der var fuld pondus i udløbene. Dejligt! Det er sådan nogle fisk vi kan li´! 56 cm og hele 2,1 kg.

 

2014-09-06 07.24.27

Tyk som den Pattegris, der blev dens banemand

Jeg fortsatte fiskeriet, men det forblev den eneste fisk som jeg så og mærkede. 07.15 blev snuden sat hjemover igen – til hyggelig morgenmad blandt familie og gode venner.

Det forekommer mig at de Langelandske fisk simpelthen er i bedre kondition end de vestsjællandske. Årets 2 absolut mest livlige fisk stammer begge fra den lange ø. Er det en erfaring som kan genkendes?

cropped-2014-09-07-10-40-26.jpg

Ristinge Klint

 

Kommentarer?