Seatrouting – kystfluefiskeri efter havørred

Læs og lær om havørredfiskeri på kysten med flue

UPDATE 16/6-2016 Ikon bliver slidt i syningerne på indersiden af lårene – et sted hvor de er svære at lappe

UPDATE 10/8-2015: Vision Ikon har lidt problemer med limen som holder lommen og bæltespænderne på plads. Den går simpelthen op. Bortset fra det holder de fint (ca. 80 ture). Se info nedenunder mht støvlerne.

UPDATE 6/1-2015: Vision Ikon holder stadig upåklageligt efter ca. 50 ture.

er uundværlige for kystfluefiskeren. Rækkevidden forøges betydeligt og man får en langt større frihed i sit fiskeri end hvis man er bundet til at blive på stranden.

Der er sket meget siden Viking PVC vadebuksen var den gængse vare, der blev benyttet. I starten af 90’erne kom neoprenvadebukserne og siden fulgte de åndbare. Priserne var i starten skyhøje, men som med al anden ny teknologi, faldt de hurtigt og blev hvermandseje.

Mange fiskere kender splittelsen: Man kan få et sæt med støvler for under 1000,- men man kan forvente at løbe ind i en masse fejl og ærgrelser pga huller og dårlige samlinger. Omvendt kan man være heldig og få fat i et sæt som kan holde mange sæsoner. Ud over prisen gåes der på kompromis med åndbarheden, men det er ofte til at leve med, med mindre man lever i et par waders dag og nat. De billige står over for de helt dyre mærker – her tænker jeg selvfølgelig på Simms – som snildt løber op i 5000,- kroner plus. Man får en supervare med maksimal åndbarhed, men man er stadig ikke garanteret imod diverse fejl – selvom der må antages at være længere imellem dem end på et par billige Kinetic.

Personligt sætter jeg mig på en stol midt imellem: Jeg vil have en vare jeg kan stole på, men jeg vil ikke pantsætte huset for at få dem. Mit valg faldt derfor, i det tidlige , på Vision Ikon fra Sportfish.co.uk som jeg havde set gode anmeldelser af. Vision er et finsk mærke som har fået et solidt hold i den prismæssige middelklasse. Jeg købte det og har nu fisket i sættet i et halvt års tid. Det må derfor være tid til en :

Vision Ikon

Vision Ikon er en efterfølger til den meget populære Extreme model som solgte godt. Vision har benyttet sig af deres eget stof/membran som de kalder F3.5 og man har smidt 6 lag i den nederste del og 3 i den øverste. Der er en god tæt lomme på ydersiden og en lille meshlomme på indersiden. Den yderste har jeg typisk brugt til bilnøgler og den inderste har jeg brugt til mobiltlf og fisketegn. Neoprensokkerne har en fin pasform idet de er tilpasset foden (nogle mærker smider den samme sok på højre og venstre fod). Farven er en meget neutral grøn som næppe kan genere nogen – den leder lidt tanken hen på de gamle grønne PVC’er fra Viking. Bukserne er holdt oppe af nogle gode krydsseler samt et integreret elastikbælte. Bæltet er tilpas elastisk til at man ikke behøver at åbne det for at tage bukserne af og på eller når man skal tisse. Til gengæld er det for slapt til at man kan hænge noget tungt i det (galge med fisk etc).

Vision Ikon

Det ligner jo en klassisk PVC waders fra Viking

Vision Ikon er blevet brugt på samtlige kystture i løbet af foråret/sommeren og har fulgt mig på en tur til et 27 grader varmt Norge – midt på sommeren. Og der har faktisk ikke været det store at udsætte på dem. Jeg har fået en XL som i mit tilfælde (190 cm, 90 Kg) når til en håndsbredde under halsen. Buksen sidder relativt løst, hvilket er en fordel når man skal knæle. Til gengæld kunne man ønske dem lidt smallere når man står i vandet, men det er mindre vigtigt. Det er i hvert fald rart at have god bevægelsesfrihed. Åndbarheden er god uden at være prangende. Man bliver fugtig af at stå en hel dag i vandet, men med det rette undertøj er det uden betydning. Oppe på land igen damper fugten fint af igen, så ingen problemer der. Slidstyrken er helt i top! Man kan vitterligt ikke se at de har været brugt endnu – heller ikke nede ved elastikkerne på foden, hvor slidet traditionelt er størst. Vision Ikon kan i den grad anbefales!

Karakter: 4/5

Vision Hopper II

Buksen blev købt i en engelsk webshop hvor man kunne få et par gratis Vision Hopper II støvler med. Tilbudet var så godt (200£) at jeg havde købt dem uden at få støvlerne med, men hvorfor ikke få dem med når nu muligheden var der? Støvlen er holdt i en flot grønsort farve og denne model var med filtbund. Det første indtryk var VILDT positivt – det var ganske enkelt den letteste vadestøvle som jeg nogensinde har haft i hænderne. Tunge vadestøvler har egentlig aldrig generet mig, men  jeg blev opmærksom på hvor rart det var med nogle lette, på de lidt længere gåture.

Vision Hopper med filtsål

Vision Hopper med filtsål

Alt havde været fint hvis bare støvlen var en anelse holdbar. Men det var den ikke – og det var afløseren heller ikke. Det viser sig nemlig at krogen fra vadebukserne (den som man hæfter i snørrebåndene) laver et ret kraftigt træk i snørebåndene. Så kraftigt at snørebåndsstropperne røg sig en tur på det første par:

Det er så som så med holdbarheden

Det er så som så med holdbarheden

Støvlerne røg retur til England til den nette sum af 280,- Dkr (som efterfølgende blev refunderet fra firmaet – flot). Da jeg vendte hjem fra sommerferie ventede et nyt par på mig som jeg straks tog i brug. Men de holdt ikke mange ture før det samme gentog sig – desværre. Desværre fordi jeg synes det er en gudefed støvle: Jeg elsker at have dem på og jeg elsker letheden, men det er ikke rart når de ikke kan holde til at man bruger dem.

I bakspejlet kunne man måske have anet at der var noget galt når man fik dem gratis med – for det er nok en generel fejl på hele støvleserien, som gør at de deler støvlerne ud, som slik på en sidste skoledag.

Update 10/8-2015:

Filtsålen falder af og slides iøvrigt meget hurtigt. Støvlen kan IKKE anbefales!.

~1439209709~DSC_0028

Karakter: 2/5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.