Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

2014-08-31 07.05.46

Solopgangen var i en klasse for sig

Det var svært at få plottet lidt tid ind til en tur i denne weekend. Fruen ligger syg derhjemme, så det er begrænset hvor mange hele egotimer der kan trækkes ud af den daglige yngelpleje. Men et hurtigt morgensvip kunne der da lige blive tid til.

Og turen var ventet med længsel. Efter sidste indlæg var der gået en del tankevirksomhed i retning af  mit fokus på turene og det skulle stå sin prøve. Ydermere så havde jeg sukket efter en tur  med svag vind da de sidste har været i halvstrid sidevind. Godt til fiskeriet, men ikke helt så godt til sjælen – i hvert fald ikke min. fisker godt for tiden, men blev droppet grundet transporttiden – så det blev nærmeste lokalitet – . Fisk & Fri har i denne måned omtalt pladsen i en artikel, så jeg var spændt på om det ville blive rent køfiskeri, men så galt gik det slet ikke.

Jeg var alene da jeg ankom henad klokken 05. Der blev rigget til og jeg besluttede at gå østover fra P-pladsen , men blev hurtigt mødt af første overraskelse – drivende ålegræs i rå mængder! Jeg kunne pakke sydfrugterne og tage hen på en anden plads eller jeg kunne satse på at fiskene ville vise sig på det blanke vand og/eller at det ville klare op længere nede ad kysten. Jeg fortsatte. Det var efterhånden blev halvlyst og jeg havde ikke set skyggen af en fisk, da jeg nåede et efter en  km’s penge. En stor hvirvel tæt på land indikerede at her skete noget, så blev sendt afsted. Ret hurtigt steg der fisk til vejrs i alle retninger og det varede da heller ikke længe inden den første fisk var kroget. Fiskene er i superkondi pt. så selvom den kun var 44 cm var den spræl i sprøjten – dejligt. 

Dagens første fisk

Dagens første fisk

Den blev hurtigt fulgt af et par UM’er hvorefter aktiviteten med et slukkedes. Ikke en fisk at se! Jeg fiskede videre, men der skete ikke mere. Den store bande var forsvundet. Tid til kaffe og røgtobak i det spæde håb om at banden kom tilbage – men det skete ikke. Jeg besluttede at afpatruljere tilbage til bilen. Undervejs blev der prøvet enkelte pladser, men der var stadig for meget ålegræs til at det var rigtig sjovt—

Men så kom der ! Jeg havde set en enkelt fisk på lang afstand og troede at det var en ørred, men da jeg vadede ud var det tydeligt at der var en multebande inde – med STORE fisk imellem – Kobberbassen blev skiftet ud med en grøn multeflue og jeg forsøgte at huske hvad det er multehalløj gik ud på. Det var som om de gik og græssede på nogle store toter flydende ålegræs hvilket ikke gjorde det særlig nemt at kaste til dem. Jeg fik en del kast på dem inden jeg fik smasket skydehovedet ned lige oveni flokken – og så var de væk! Men fedt at se dem. Jeg har ikke dyrket multefiskeriet, så det var en fin “førstegang” på dette svære fiskeri.

100m længere henne var der en fin plads som jeg har fisket før. Og her var havørredbanden sandelig på plads. Multefluen var nu afløst af en Pattegris og i første kast blev fluen taget hårdt af en fisk som desværre efterfølgende gik mod mig hvorefter fluen slap. Næste kast var der hug igen helt ud, men fisken blev ikke hængende. Tre meter længere inde, i samme kast, blev fluen taget på ny og denne gang var det en fisk på omkring målet. Jeg nåede vel at mærke lidt flere fisk, men så var denne bande også trukket videre – og der var helt dødt igen.

Det passede for så vidt meget godt for bagkanten nærmede sig alt for hurtigt. Tilbage i bilen og hjem.

Vel hjemme stod den med det samme på børnepasning – lige indtil jeg stiftede mit første bekendtskab med faldulykker i hjemmet. Jeg tror at jeg hang fast i fruens taske, efterfølgende gled, slog hovedet ind i et bordben og landede tungt ovenpå min hånd. Jeg ved at jeg fik slået luften ud og trykket et ribben. Så det kan jeg så passende gå og pive over et stykke tid.

/Torben

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.