mindful fishing

Freden ved vandet – er det ikke det vi ønsker?

Mindful fishing – hvad er nu det?

Wupti – således flyttedes bloggens fokus pludselig imod noget , som jeg ikke havde forventet. Baggrunden for dette indlæg er nogle af de seneste ture jeg har været på, og jeg har efterhånden brugt lidt tid på at tygge på problematikken. Hvis du er barn, ung, ikke har små eller har voksne , kan du (næsten) roligt læse videre. Men – hvis du har små (måske endda en del af dem) kan dette også være aktuelt for dig.

For at starte ved min egen navle, så har jeg tre drenge imellem 0 og 7 år, så der er med andre ord tryk på i dagligdagen. Jeg forsøger at tilrettelægge mit fiskeri, så jeg ikke er væk hele dage – dvs. At jeg i foråret tager ud morgen og aften og i efteråret primært om morgenen. På denne måde kan jeg være nogenlunde til stede sammen med familien i dagtimerne. Typisk betyder det, at jeg er ude een gang om ugen – oftest en af weekendmorgenerne. Ikke sjældent er der en bagkant på turen – unger der skal til fødselsdag, sport etc, så tiden er knap – oftest max. 3 timers fiskeri. Og netop disse tre forjættede timer har i min bevidsthed udviklet sig til ugens absolutte højdepunkt – en tid jeg ser frem til igennem hele ugen og nogle gange så meget, så jeg har svært ved at sove aftenen inden – som et lille barn før sin fødselsdag.

Det er der for så vidt ikke noget galt i, men det betyder et stoooort forventningspres til selve turen. Alt skal helst gå op i en højere enhed og jeg skal helst vælte mig i fisk. Kaffestunden med piben på stranden bliver ikke prioriteret for jeg skal jo kaste og kaste og kaste for jeg SKAL jo fange de der skide ørreder. Så jeg kan komme hjem og stolt vise fangsten frem til familien under høje bifald – eller noget. Fraværet af fisk, mistede fisk og evt grej der driller, giver en støt stigende irritation som sniger sig længere og længere ind på mig. Kastene begynder at køre dårligere og dårligere – for hurtig kasterytme fører til at bagkastene går ned i stenene på stranden – med knækkede kroge til følge og deraf følgende ENDNU større irritation. Den onde cirkel er komplet.

Løsningen

Personligt er jeg nået frem til at DET SGU SKAL VÆRE LØGN. En fisketur skal ikke afhænge af om man fanger noget eller ej. En fisketur skal gerne være noget hvor fangst er en velkommen sidegevinst, men hvor turen OGSÅ har været det hele værd selvom fangsten udebliver. Sådan har det været før – og sådan skal det være igen! De jagende marsvin, den flotte solopgang, de andre fiskeres flotte fangster SKAL pinedød være nok!

Når det så er sagt, (og det er nu alle de med oceaner af tid skal lytte) så vil jeg opfordre læserne med tomme kalendere til at værdsætte netop dette. Tænk hvor mange gode oplevelser jeg selv gik glip af som studerende. Med en kalender som var blød og fleksibel som smør, havde der været basis for verdens fedeste ture med bagkanter som kunne slettes med et pennestrøg hvis nu fiskeriet var godt. Jeg tænker ofte på min studeiekammerat Brian, som under en forelæsning torsdag formiddag pludselig rejste sig og sagde: “Jeg bliver nødt til at tage til Karup å”. Det havde væltet ned hele det sidste døgn efter lang tids tørke så han vidste at der ville være masser af fisk på finnerne. Så han tog afsted – og fangede inden for 12 timer hele to havbasser over 8 kilo! Så husk det nu – sæt pris på friheden. Den er dyrebar og har tendens til midlertidigt at indskrænke sig når familien skal udbygges. Meeeen mon ikke den vender tilbage? 😉

Hvad er dine erfaringer? Er det bare mig der har kuk i kysen eller kan billedet genkendes? Under alle omstændigheder er opskriften klar: Be mindful about your fishing young padawan!

8 kommentarer til “Mindful fishing

  1. henrik thygesen siger:

    jeg kan ikke være mere enig i at det at søge mod at være tilstede, at værdsætte hver en lille tangloppe, mærke og forundres over algeglatte sten osv osv – er kimen til støre indre ro. hvordan man når derind må bero på grundlæggende accept at tingenes tilsand og en positiv behandling af livets små mirakler.
    kan kun nikke genkendende til alle de dage hvor planlagt fiskeri og jagt er gået op i at passe syge børn eller bokse med fruen som er lige så drænet som mig. og når jeg så endelig er derude er kampen blevet at få sat pilen i det rådyr eller fanget de fisk så lykken var sikret. bottomline er bare at jeg tit har stået med den flotte havørred ellet skudt det rådyr og har været i ekstase i 15 sekunder eller slet ikke har mærket glæden og har kastet mig over at nå endnu et fix inden jeg skulle hjem. min tanke er at vi ( mig ) lader vores sind narre af alle historierne om at der skal fiskes igennem dag og nat og at lykken er at være øverst på podiet med den store fangst – for vi har så rigelig adgang til alle de store historier. vi fodres bare ikke med at livets naturlige gang er op og nedture med ok perioder imellem og at det er helt fint det er sådan. så tak fordi du bringer emnet på banen. mit mål med fiskeriet er at vende tilbage til mit 8 årige sind der kan glædes ved og forundres over skønheden af en lille bækørred på 12-13 centimeter og så ellers bare være taknemmlig for de stunder jeg for lov at opleve at være helt mig selv derude i den skønne natur . det er en udfordring når man hele livet har svælget sig i helt igennem storslåede oplevelser der har nået vildere og vildere højder, men det er i grunden bare at vende tilbage til det barnlige sind nu erkendelsen er i hus 🙂

  2. Anders Schultz siger:

    Hej Torben,

    God pointe – Jeg er også gået glip af mange muligheder som studerende med en kalender blød som smør – sådan opfattede jeg det blot ikke den gang, da livserfaringen var noget mindre end nu – her skal man huske ikke at “græde over spildt mælk”, men se mulighederne fremad.

    Har det lige som Lars, skal være på når jeg fisker, ellers kan jeg lige så godt pakke sammen og tage hjem. Værdsætter virkelig mine korte tidlige morgenture, med efterfølgende hjemkomst til den netop vågne familie.

    Jeg har nogle perioder, hvor arbejdet virkeligt presser mig og her har jeg tidligere haft svært ved at fiske. Dels tænker jeg, at jeg burde arbejde i stedet og hvis jeg ikke arbejder burde jeg nok benytte tiden sammen med familien, der i forvejen tilsidesættes af arbjedet. Jeg har lært mig at bruge korte fisketure i disse perioder til at samle mig og ofte er jeg nok nemmere, at være sammen med efterfølgende.

    Jeg er efterhånden ved at have større børn og tro mig her kommer også hensyn, der skal tages. Husk at hvis du vil vedblive med at være en del af dine børns liv, så må du engagere dig i deres liv. Mine sønner har sunde interesser i form at interessepolitisk aktivitet og elite sportsudøver. Det kræver tid at følge med i, bakke op om, rådgive ved svære valg, være generalprøve for fremlæggelser, stå på sidelinjen etc. Fiskeriet skal efter min mening altid søges at tilpasses omkring de andre vigtige ting i livet og blive en del af helhenden.

    Fedt at læse du har lyttet til dig selv, reflekteret over det og fundet ud af hvordan du skal bruge det fremad.

    1. tmeldgaard siger:

      Kloge ord Anders. Det handler om at have prioriteterne på plads. Jeg kan, som du, mærke en stor forskel på min “tilstedeværelse” med familien, når jeg har været på “de rigtige” ture. Og omvendt fører en frustreret tur blot til at jeg vender hjem uden energi. Og det kan hverken jeg eller familien være tjent med.

      De korte ture har helt klart deres berettigelse, særlig i øjeblikket hvor man ikke skal alt for tidligt op og kan være hjemme igen efter et par gode timer. Klar til morgenmad og hyggelig formiddag med familien.

      Tak for indspark!

      /Torben

  3. tmeldgaard siger:

    Ja – du er jo i samme båd og klarer det til UG. Så der har jeg lidt at lære 🙂 Jeg skal i hvert fald være bedre til at få trukket ældstetroldene med ud. De har været med nogle gange og da de har og har haft deres gang i en skovbørnehave, synes de jo bare det er fedt at komme ud.
    Nu bliver morgenerne også lidt mere menneskelige, så mon ikke de kan lokkes med?

    Tak for indspark 🙂

    Mvh Torben

  4. Peter C siger:

    Super post. Det er en totalt spot on beskrivelse af mit eget fiskeri.

    Jeg er måske knap så fokuseret på at fange fisk og formår til tider blot at nyde turen. Jeg kan dog sagtens genkende det selvbestaltede pres.

    Denne post har været en god reminder og så er det rart at høre at der er andre derude der har det på samme måde.

    1. tmeldgaard siger:

      Tak skal du have. Ja, det lader til at jeg har ramt noget som folk kan genkende – og det er jo dejligt for alle at vide at andre har de samme udfordringer.

      Tak for kommentaren og for kigget på bloggen.

      mvh Torben

  5. Kent G siger:

    Fuck hvor er det godt skrevet og kan melde mig på banen over at det IKKE er dig det er galt med, før jeg fik famlien gik jeg efter at få fisk med hjem ellers var det en lorte tur, og jeg glemte at det jeg NU sætter pris på, naturen, ro, og bare lade tankerne flyde, kort sagt MIN TID, men efter der er kommet kone & unger ind i billedet sætter jeg mere pris på de ting jeg glemte førhen, og hvor jeg ser fangst som side gevinst ………

    1. tmeldgaard siger:

      Tak skal du have Kent. Jeg tænkte nok at jeg ikke var alene derude og mon ikke også andre kan bruge at blive mindet om hvad det hele handler om 😉

      Knæk og Bræk til dig og tak for kommentaren

      /Torben

Kommentarer?