Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

Sidste år ved denne tid gik jeg på udkig efter et nyt kysthjul og havde overvejet TX2. Jeg havde behov for et ekstra og havde ikke lyst til at spendere en mindre formue – men kvaliteten ville jeg heller ikke gå på kompromis med. På det tidspunkt havde jeg ikke fulgt med i grejet i lang tid så da jeg så et TX2+ 7/9 nedsat fra 1700,- til 1000,- tænkte jeg at det måtte undersøges nærmere.

Scierra TX2 – med skuffende bremse

Jeg tog i Jagt- og Fiskerimagasinet i København og inspicerede hjulet. Det var tungt, hvilket aldrig har gjort mig noget, men det virkede solidt bygget og med flot finish. Bremsen virkede god og jævn, så jeg var hooked og købte banditten:

scierra tx2

Hjulet fulgte mig de næste ture. Det fungerede fint og jeg kunne særlig godt lide featuren med at bremsen reguleres ved at dreje hele gavlen. Problemet med denne var, at der ikke skulle meget sand imellem gavl og hjulhus før den begyndte at knase – og det var jo mindre fedt. Det kunne jeg dog fint leve med, men efter kort tid begyndte knarren at lyde ujævnt. Det gjorde for så vidt heller ikke så meget, men da knarren smittede bremsen og denne begyndte at køre ujævnt, måtte jeg have hjulet sendt ind til Scierra.

Efter 2-3 uger havde jeg hjulet tilbage igen. Problemet var løst og jeg kunne tage det i brug igen. Der gik imidlertid ikke lang tid før knarren begyndte at lyde ujævnt igen. Hjulet blev sendt ind igen og bremsen blev skiftet, men det afhjalp ikke knarreproblemet. Min tålmodighed var opbrugt og hjulet blev solgt videre – alt for billigt. Men jeg gad ikke mere. Et skal være enkelt og stabilt – den opgave løftede Scierra ikke i mit tilfælde. Jeg købte et Danielsson hjul i stedet som I nok skal komme til at høre lidt om på et senere tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.