Bloggen skal starte et eller andet sted – og det bliver lige HER: Med en beretning fra dagens revanchetur til . Revanche? Jo – for jeg var nemlig deltager på Lars Juel Hansens guidede fisketur i forgårs. Her blev der fanget masser af fisk, men desværre ikke af mig. Jeg fiskde med sløve kroge, lod dem tage ophængerfluen for siden at plante endefluen i tangen osv, osv. Jeg panikkede og begyndte at flytte mig derhen hvor de andre fangede fisk og når jeg nåede derhen var fiskene væk. Dybt frustrerende og en af de ture som bliver hængende som en svag irritation i baggrunden…

Der var kun eet at gøre. Genbesøge pladsen ASAP. Jeg fik foranstaltet en flexdag – afleverede ungerne – og stak så afsted til samme plads. Vel fremme ved naturskolen fik jeg hurtigt rigget til og ramte snart vandet hvor jeg blev mødt af en kraftig sidevind. Egentlig fint for fiskeriet, men jeg havde håbet på lidt sightfishing idet der havde været masser af gang i fiskene søndagen før. Jeg fiske koncentreret nogle timer, men mærkede kun et lille nap. Sidevinden overtalte mig til at sætte et lidt tungere på som også synker hurtigere end det første. OM det var det der gjorde udslaget skal jeg lade være usagt, men der gik ikke lang tid før jeg krogede en slank ørred på 42 cm. Kort efter fulgte en mere muskuløs på 44 cm og kort tid efter mistede jeg en fisk i tilslaget. Alle tre stod på den samme stump sandbund som jeg akkurat kunne nå. Dejligt! Revanchen er opnået og jeg kan med sindsro afvente weekenden, hvor jeg bør kunne komme ud en enkelt morgen.

Så kom revanchen - 44 cm i fin form

Så kom revanchen – 44 cm i fin form

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *